forsiden > News > YouGov analyse viser at seerne gerne vil have reklamer på DR

YouGov analyse viser at seerne gerne vil have reklamer på DR

mandag 26. september 2011, af TD

Selv om at det er pænt letkøbt at mene at seerne gerne vil have reklamer på DR, er det ikke desto mindre det som en ny YouGov analyse mener at have fundet frem til, ved at spørge 1.022 mennesker, hvor det specielt er de unge, der ikke længere er berøringsangste overfor "reklamer på DR mod mindre licens".
Morsomt nok har en medieforsker konstateret at årsagen til at de mange adspurgte hellere vil have reklamer, er noget så simpelt som at de adspurgte hellere vil have de penge de bruger på licens til forbrug, hvorfor de nu er parate til reklamerne.
Konkret mener hele 51 procent at reklamer er i orden på DR, mens 42 procent ikke mener at det er.
Ganske morsomt er det de 18 til 29 årige, der alligevel ikke ser DR TV, der mener at det er helt i orden at der kommer reklamer ind på DRs TV kanaler, mens de ældre, der rent faktisk ser og hører DR, bestemt ikke er interesseret i at der kommer reklamer ind på DRs mange plaforme.
Frands Mortensen fra Aarhus Universitet gætter - ganske kvalificeret - på at der såmænd ikke kommer reklamer ind på DR, uanset folkestemningen i denne YouGov analyse:
-Reklamer betyder færre film. Samtidig vil reklamer på DR gå ud over TV2s reklameindtægter. Reklamemarkedet er i forvejen trængt – det er jo derfor, TV2 fra 1. januar 2012 har fået lov til at lave abonnementer på produkterne, slutter han.
Vurderingen er i den forbindelse at de unge, der er parate til at "gå langt" for at få et bedre DR, alligevel ikke bruger DR, og i forvejen er så vant til reklamer på alle andre platforme, hvorfor de nærmest undrer sig over at der ikke er reklamer på DR.
Som en interessant detalje mener hele 46 procent af de adspurgte at DR ligeså godt kunne komme på finansloven, og dermed at licensen skal overgå til at blive betalt via skatten.
32 procent mener ikke at licensen ikke skal kunne klares over skatten.

Meddelelse eller kommentar?

Forhåndsgodkendelse

Dette forum benytter forhåndsgodkendelse: dit bidrag vil først blive offentliggjort, når det er godkendt af en administrator.

Hvem er du? (valgfrit)
Votre message
  • (For at lave afsnit skal du indsætte blanke linier.)