forsiden > Mediepolitik > Der bliver sendt enorme mængder af såkaldt dansk TV

Der bliver sendt enorme mængder af såkaldt dansk TV

torsdag 26. april 2012, af TD

DR og TV2 løber fra alt og alle.
De sender nemlig en enorm mængde danske timers TV, året rundt.
Konkret sendte TV2 som eksempel 2.800 timers førstegangsudsendelser, mens DR kun sendte 2.400 timer.
Omvendt betød det at DR og TV2 tilsammen sendte 5.200 timers såkaldte førstegangsudsendelser, hvilket svarer til lidt over 14 timer hver eneste dag, året rundt.
Dermed er der vel ikke andet at sige end at der virkeligt bliver sendt mange timers dansk TV.
Specielt når det nu viser sig at TV2 regionernes indhold ikke er medregnet.
Programdirektør, Palle Strøm siger:
-I en betydelig del af året består TV2s programplan mellem klokken 18.00 og cirka 23.45 - det tidspunkt, hvor flest danskere ser fjernsyn - af rene førstegangsudsendelser bortset fra nogle film og enkelte danske genudsendelser. Med nye programmer som "Natholdet", danske reportageprogrammer klokken 22.30, "Live fra Bremen" og "Den blinde vinkel" har vi sikret, at TV2s førstegangsudsendelser varer til hen imod midnat på mange af årets dage, slutter han.
Og som det ser ud i den netop offentliggjorte public service-redegørelse, er det planen på TV2 at fortsætte med at sende masser af dansk TV, hver dag i 2012 også.
Herunder "Weekend Weekend" og "Voice – Danmarks største stemme" og EM i fodbold, OL i London, Tour de France, EM i kvindehåndbold, Le Mans og Giro d’Italia, og mere.
-Jeg har en klar forventning om, at TV2 kommer til at sende endnu flere førstegangsudsendelser i 2012, og at antallet af genudsendelser falder. Det skyldes både nye danske programmer og det meget store sportsår, slutter Palle Strøm.
Måles der alene på de såkaldte dansksprogede programmer løb TV2 også fra DR.
TV2s hovedkanal sendte således 3.500 timers dansksprogede programmer sidste år, hvilket så - for første gang - er flere timers dansksproget TV end DR1 sendte sidste år.
DR1 sendte nemlig "kun" 3.400 timers dansksproget TV.
Dermed endte de to hovedkanaler med at sende 6.900 timers dansksproget TV, hvilket svarer til næsten 19 timers TV om dagen, fordelt på begge stationer.
Når det er flere timer end de 5.200 timers såkaldte førstegangsudsendelser, hænger det naturligvis sammen med at en del af de dansksprogede programmer hænger det sammen med at en del blev genudsendt.
TV2 fremhæver specielt nye reportageprogrammer, flere nyhedsudsendelser, udvidet morgen-tv, "Live fra Bremen", "Natholdet" og senest "Voice - Danmarks største stemme" og endelig "Weekend Weekend".
Palle Strøm fortsætter.
-I det enorme udbud af udenlandsk TV er det vigtigt, at TV2 tilbyder flest mulige danske kvalitetsprogrammer, der blandt andet kan gøre os klogere på hinanden og samfundet. At vi i 2011 udvidede med programmer som "Mormors Bordel", "Natholdet" og underholdningsprogrammet "Voice", er jeg rigtig glad for, slutter han.
Her en promo for et af de danske programmer som TV2 sender.

Meddelelse eller kommentar?

Forhåndsgodkendelse

Dette forum benytter forhåndsgodkendelse: dit bidrag vil først blive offentliggjort, når det er godkendt af en administrator.

Hvem er du? (valgfrit)
Votre message
  • (For at lave afsnit skal du indsætte blanke linier.)