forsiden > News > Endnu en sportskanal du ikke kan undgå

Endnu en sportskanal du ikke kan undgå

tirsdag 3. juli 2012, af TD

Der er ikke noget bedre end forbrugere, der bare glæder sig til at betale for - for eksempel - en ny sportskanal.
Så hvorfor ikke give dem, lige præcis sådan en, når de nu er friske på at betale lidt mere for at se TV, ser det ud til at C More Entertainment har tænkt.
Og da der ikke er så langt fra tanke til udført ide, kan interesserede se frem til at Canal8 Sport går i luften her den 13. august.
En kanal der i følge C More Entertainment er fuld af topsport, som ATP tennis, motorsport, Ultimate Fighting og masser af fodbold. Som for eksempel Serie A, Superligaen, Europa League og den hollandske Æresdivision, som de videre skriver det.
En masse af den sport du ellers kun kan finde på high pay betalingskanalen Canal+ Sport, der nu spredes ud over Canal8 Sport, der - vist nok - bliver en billigere betalingskanal. ( der er ingen "alenepris" ude, så vi gætter på omkring 40 kroner om måneden, red. )
C More Entertainment har allerede landet YouSee som distributør.
Så der vil fuldpakke kunder kunne se frem til en mindre prisstigning.
Andre distributører må forventes at følge efter, da C More Entertainment skulle være i forhandlinger med dem.
Charlotte Repholtz, der er Country Manager for C More Entertainment siger:
-Vi er rigtigt glade for lanceringen af Canal8 Sport. Med Canal8 Sport har vi mulighed for at lave en rendyrket sportskanal og give en masse sportsfans lettere, billigere og bedre adgang til nogle rigtigt stærke rettigheder. Det giver os samtidig mulighed for klart at positionere Canal9, som vores flagskib, hvor stærkt non-sport indhold lever side om side med de største af vores fodbold/sportsrettigheder”, slutter hun.
Administrerende Direktør Johan Kleberg supplerer, og siger:
-Med lanceringen af Canal8 Sport er vi nu klar med en ny struktur på det danske marked. Vi har to bredt distribuerede kanaler med sport og underholdning samt et reklamefrit betalings-tv produkt, C More, med fokus på de nyeste og største film og tv-serier, slutter han.
Canal8 Sport starter som nævnt i YouSees Fuldpakke, i TDC Home Trio og naturligvis hos Canal Digital.
Det ser ud til at det fortsat bliver Canal9 der kommer til at sende "de største kampe fra Superligaen, La Liga og Europa League". Den skulle dog få lidt mere plads til film, serier og dokumentarer, da en del sport nu flyttes over på Canal8 Sport.

Meddelelse eller kommentar?

Forhåndsgodkendelse

Dette forum benytter forhåndsgodkendelse: dit bidrag vil først blive offentliggjort, når det er godkendt af en administrator.

Hvem er du? (valgfrit)
Votre message
  • (For at lave afsnit skal du indsætte blanke linier.)