forsiden > News > DR2 skal være som den var engang

DR2 skal være som den var engang

fredag 6. juli 2012, af TD

DR2 har som bekendt fået nye chefer.
Og de har bestemt har de, at DR2 skal sende mere "samfundsorienteret stof" og "…forsøge ikke at miste DR2-ånden…", hvorfor Information har talt med en række eksperter om hvor DR2 er nu, og hvad der sker, i den ende af mediemiløet.
Livsstilsekspert Anne Glad, siger som eksempel:
-DR2 er stadig lidt frækkere end de andre - og jeg vil sige, at jeg holdt mere af Brødrene Price, da de var på DR2, end da de kom over og blev bredere og mere gennemproducerede på DR1, starter hun og fortsætter om "Temalørdag".
-Der er blevet fjernet nogle kalorier fra lørdagsfladen, som tidligere var et klokkeklart alternativ til, hvad der ellers var af letbenet underholdning på de andre kanaler, slutter hun.
Medieforsker ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen supplerer:
-Der skal være mere tid til tingene, og det er der på News. Sådan nogle som mig og det segment, jeg tilhører, opfatter jo Deadline som lidt jabbet sammenlignet med News, starter han og fortsætter.
-Man startede med en programprofil, som man inden for få år var nødt til at lave om. Der var også en voldsom kritik af, at man splittede DR op i to. Kritikerne opfattede DR2 som et forsøg på "at snyde i public service-kravene", idet man flyttede de mindre populære udsendelser, der indgik i public service-kravene, fra DR1 til DR2, som på daværende tidspunkt kun kunne ses af 60 procent af befolkningen, slutter han.
Admistrerende direktør for Information, Mette Davidsen-Nielsen, der jo var programredaktør på DR2 i de første år, sammen med blandt andet Gitte Rabøl, fortsætter:
-Det var blevet sværere at samle befolkningen, så man havde brug for to kanaler for at kunne sende det brede og smalle på én gang. DR var den sidste af verdens public service kanaler, som kun havde en enkelt kanal. DR2 markerede en overgang fra de gamle monopoldage - selvom TV2 selvfølgelig allerede var der - til en ny og mere mangfoldig medieverden, starter hun og fortsætter.
-Når nu startfasen var kaotisk, og der ikke var så mange seere, så blev DR2 et kreativt frirum og man tænkte: så kan vi lige så godt prøve noget af i mellemtiden, slutter hun og bliver suppleret af Anne Glad, der siger:
-Det er interessant at se, hvordan danskerne tog DR2 til sig og godt kunne lide at få noget tv med nogle flere vitaminer i. DR2 ramte faktisk bredere, end man lige havde regnet med. Internt i mediebranchen blev den hurtigt en ledestjerne - også fordi den blev et af Danmarks stærkeste mediebrands på ret kort tid, slutter hun.
Nu er det så blevet tid til endnu en ny profil, der denne gang ser ud til at betyde at DR2 bliver en "samfundskanal".
Lettere morsomt, da kanalen stadig - stort set - kun har fat i seere over 60 år, hvilket ser ud til at være blevet glemt i denne debat, der ellers lover at DR2 sender mere "aktualitet", "perspektiv" og "satire".
Og da kulturstof flytter over på DR K, bliver der åbenbart masser af plads til det som kerneseerne af den kanal har lyst til at se mere af.
Ellers kan de jo bare finde en anden, ser ud til at være stilen.
Livsstilseksperten kunne sagtens forestille sig at DR2 får flere seere:
-DR2s nye profil står på skuldrene på et program som "Deadline". De kan ikke nødvendigvis få flere seere med den nye profil, men de kan få en mere præcis seerskare. Vi får hver dag nye tv-tilbud, så for at man skal vælge et kanal-brand til, er det vigtigt, at man er nogenlunde klar over, hvad man får, starter hun og fortsætter om det som alle vurderer som hovedkonkurrenten.
-TV2 News har især godt fat i den mandlige del af befolkningen og de højtlønnede. De har en klar direktørprofil på mange af deres programmer. Hvis man tager de gamle segment-briller på, kan man sige, at News er blå, mens DR2er grønne. News er individorienteret og DR2 er fællesskabsorienteret. slutter hun, og glemmer åbenbart også at News ligeledes primært har fat i de ældste seere.
Måske endda seere der er ældre end dem DR2 har fat i.
Her lige de mest sete programmer i den sidste uge
"Debatten" - 309.000
"Deadline" - 223.000
"Tilbage Til Rødderne" - 140.000
"Annemad" - 126.000
"Sagen Genåbnet" - 118.000
"Anno 1790" - 116.000
"Europa Eller Kaos?" - 116.000
"Deadline" - 109.000
"Deadline" - 109.000
"Jimmys Madfabrik" - 107.000

Meddelelse eller kommentar?

Forhåndsgodkendelse

Dette forum benytter forhåndsgodkendelse: dit bidrag vil først blive offentliggjort, når det er godkendt af en administrator.

Hvem er du? (valgfrit)
Votre message
  • (For at lave afsnit skal du indsætte blanke linier.)