forsiden > News > TV2 går retro med "Venner"

TV2 går retro med "Venner"

fredag 20. juli 2012, af TD

TV2 ser ud til at have gennemskuet at deres seere synes at serier hvor David Schwimmer, Jennifer Aniston, Courteney Cox, Matthew Perry, Lisa Kudrow eller Matt LeBlanc optræder, hitter.
Og da det hele gerne må ske i New York, nærmere betegnet på Manhatten, er "Friends", nærmest en garanteret seermagnet, her fra 17.05 og 18 på hovekanalen og igen mellem 19.10 og 20.00 på Zulu.
Serien, der er en såkaldt sitcom, skal forestille at foregå i New York, men er dog indspillet foran et "live publikum" i et studie i Californien, er skabt og skrevet af David Crane, der må være en effektiv herre, da han nåede at skrive på alle 238 episoder.
Formatet der oprindeligt blev sendt på NBC i deres 8.30 slot, endte med lidt af en rekord, da den sidste episode blev set af 51.1 millioner seere.
Og nu er det så blevet TV2s tur til at sende det hele en gang til.
Denne gang i flot HD, der - måske - ender med at kunne skjule at serien oprindeligt er skudt i 4:3.
Bevares på flot 4 perfs 35mm i 1,33:1, der jo giver masser af billeddynamik, men som altså stadig er framet til 4:3.
_
Heldigvis har TV2 bedt den lokale distributør om at få serien remastered i HD, og det gerne i 16:9, hvilket så skete engang i 2010-2011 i følge IMDB.
Derfor kan interesserede gense serien i SD og i HD, fra den 23. juli, hvor hovedkanalerne i SD og i HD sender serien, ganske som Zulu sender den, over de næste 30-35 uger, da hovedkanalen kun sender to episoder dagligt fra mandag til torsdag, mens Zulu sender serien alle dage bortset fra søndag.
TV2 glæder sig uanset over at deres kunder nu kan se alle 238 episoder i såkaldt "ikke-grynet kvalitet", der i følge TV2 betyder at det både er muligt at se serien på TV2s SD og HD kanal og på Zulu i en ny og bedre kvalitet.
-Vi efterspurgte flere gange hos distributøren, om det kunne lade sig gøre at få "Venner" i HD, og i første omgang fik vi årgang 1 i HD. Siden har distributøren fortsat produktionen af HD-udgaver af resten af serien, og nu får vi alle "Venner"- sæsonerne løbende i HD, siger logistikchef Jørgen Badstue.
Billederne vi har fundet er billeder der "sammenligner" hvad der sker med en 4:3 framing der bliver remasteret til 16:9.

Meddelelse eller kommentar?

Forhåndsgodkendelse

Dette forum benytter forhåndsgodkendelse: dit bidrag vil først blive offentliggjort, når det er godkendt af en administrator.

Hvem er du? (valgfrit)
Votre message
  • (For at lave afsnit skal du indsætte blanke linier.)