forsiden > News > Viasat prøver også med en 3D kanal

Viasat prøver også med en 3D kanal

torsdag 9. august 2012, af TD

En del kunne tyde på at Viasats kunder er friske på at betale for at få adgang til en masse 3D underholdning.
Så meget at Viasat nu prøver med en såkaldt 24 timers kanal med mode- og rejseprogrammer, naturprogrammer, reality shows og komedier, som de skriver det.
Og hvis du troede at Champions League, film og erotisk indhold også kommer i 3D, har du helt ret.
Administrerende direktør Jette Nygaard-Andersen, siger:
-3D er blevet standard i nye fladskærme, og det betyder, at flere og flere danskere har mulighed for at se 3D indhold, hvis det er tilgængeligt. Viasat var den første tv-udbyder herhjemme, der kunne levere 3D til danskerne, men mængden af indhold var meget begrænset i starten. Siden 2010, hvor vi lancerede vores 3D tjeneste, er det blevet produceret mere i 3D, og det giver os mulighed for at øge udbuddet af underholdning. Af den grund har vi valgt at gå i luften med en 24 timers kanal, så de af vores kunder med interesse for 3D, får et noget mere varieret tilbud, slutter hun.
En god del af det indhold kunderne kan se frem til bliver leveret af High TV, der konkret står parat med over 400 timers 3D indhold om året, i form af underholdningsprogrammer der kan ses fra kl. 04.00 ( morgen ) til midnat, hvor Penthouse tager over med unge kvinder i 3DDD.
På filmsiden kan nævnes "Conan the Barbarian", "The Hole" og endelig "Spiders".
For at kunne se med, skal du have en 3D fladskærm med tilhørende briller, en ViasatHD eller ViasatPlusHD box og et Stor Danmarkspakke abonnement.
Det er kun muligt at få fingre i kanalen for Viasats satellitkunder.
Her en film der - efter sigende - skulle bruge 3D til at give begrebet DD ny mening.

Meddelelse eller kommentar?

Forhåndsgodkendelse

Dette forum benytter forhåndsgodkendelse: dit bidrag vil først blive offentliggjort, når det er godkendt af en administrator.

Hvem er du? (valgfrit)
Votre message
  • (For at lave afsnit skal du indsætte blanke linier.)