Zulu giver TV liv til et Carlsberg koncept

Næste gang du kigger på “Zulu BFF”, er det i realiteten tale om et nyt koncept, hvor reklamefilm konceptet “Carlsberg puts friends to the test”, bruges som udgangspunkt for en serieproduktion.

Så hvis der kryber et par kasser øl ind i den produktion må du ikke blive overrasket.

Det er nemlig et såkaldt “Advertiser Funded Program”, der tager sit udgangspunkt i en reklamefilm og som derfor er helt eller delvist betalt af en annoncør.

bff.jpgFormatet der går i luften til efteråret, følger dermed op på madprogrammet “Moderne Mamma” der også er en rent AFP format, leveret af en osteproducent til TV2Fri og denne kanals seere.

Nu er AFP så nået til Zulu kanalen, der må vurdere at deres seere ikke lige bemærker at det hele – let kunne mistænkes for at være “er en stor reklame for øl”.

Men som altså ikke er det.

“Zulu BFF” er derimod blot et AFP format som Nordisk Film TV har udviklet.

Ideen stammer fra det belgiske reklamebureau Duval Guillaume, der opfandt “Carlsberg puts friends to the test”.

Marketingdirektør Mads Friis fra Carlsberg Danmark forklarer TV formatet:

-Venskab er kernen for Carlsberg, og derfor indgår begrebet i en eller anden form altid i vores kommunikation. Generelt mener vi, at der er plads til en debat om venskab mellem mænd – og derfor er Zulu et yderst spændende projekt for os, starter han og blive suppleret af Jacob Fischer, der er chef for TV 2 Kommercielle Partnerskaber.

Der siger:

-Vi er meget glade for samarbejdet med Carlsberg, der er den oplagte partner i forhold til Zulu BFF. TV2s AFP-forretning er steget markant i de seneste og vi forventer, at området vokser yderligere. AFP skaber nye muligheder for både TV 2 og for vores kunder, og når vi sammen finder et værdifællesskab omkring et program, løfter det kundernes kampagner betydeligt, slutter han.

Kanalchef for TV2 Zulu Sune Roland supplerer op, om indholdet i formatet:

-Zulu BFF er et hæsblæsende, humoristisk og kærligt program, der hylder venskab. Det gør det ved at vise, hvor langt venner er villige til at for hinanden, når de udsættes for vanvittige prøvelser for at komme en god ven til undsætning og bliver optaget, uden de ved det, slutter han.

Optagelserne er færdige, og der er premiere til august.

Ganske morsomt følger der et såkaldt digitalt univers med.

Her kan brugere via deres smartphone eller tablet få en såkaldt second screen oplevelse, som Hello Monday har produceret.

Man kunne formode at det der vil være muligt at købe Carlsberg øl og sponsor tøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *