Så får vi alligevel et efterår fuld at lokalt produceret krimidrama.

Allerede den 24. september kan vi nemlig se med når “Dicte” igen opklarer ting og sager.

Bedst af alt var serien særdeles populær, mere end 1,2 millioner kiggede med sidste gang.

Så hvorfor skulle de ikke også gøre det denne gang.

dicte640.jpgIkke overraskende er det fortsat Iben Hjejle der optræder som journalisten Dicte Svendsen, der nu jobber som kriminalreporter på den lokale avis, der i fiktionens verden hedder “Dagbladet”.

Og da det betyder at hun blandt andet bliver “udfordret i sit job” og “fanget i moralske dilemmaer”, bliver det med garanti et spændende krimi efterår på TV2s hovedkanal.

Blandt de mange udfordringer bliver at få udredet når “man” (?) “hænger en forkert gerningsmand ud” og “hvor langt vil man gradbøje sandheden for at opnå bedre oplagstal på sin avis?”.

Så det bliver helt sikkert spændende.

Det er muligt at finde en kort generisk trailer ( hun går på en betonkant der er dækket af nogle skyer, red. ) for serien på Facebook og TV2s site.

Men da den intet fortæller om handlingen vil vi overlade det til dig at finde den selv.

Noget er der dog sluppet ud.

“Dicte” får nemlig mange udfordringer med familie, venner og kæreste og så viser det sig at politiets hovedefterforsker, John Wagner har andre “ansigter” end dem seerne allerede kender.

Lars Brygmann er fortsat politiefterforskeren Wagner, mens Dictes veninde Anne spilles af Lærke Winther.

Lars Ranthe er – fortsat – eksmanden Torsten, mens kæresten og kollegaen Bo spilles af Dar Salim.

Redaktør Kaiser er Peter Schrøder og Emilie Kruse er nu Dictes datter Rose.

Og så er der jo Ditte Ylva Olsen der spiller efterforsker Bendtsen.

Helt ny er Andrea Vagn Jensen, der spiller politidirektør Louise Holm.

Det er stadig Dorte W. Høgh og Ida Maria Rydén der står bag manus baseret på Elsebeth Egholms romanfigur.

Miso Film er producent for TV2 sammen med TV4 Sverige og TV2 Norge.

Der er puljepenge fra Den Vestdanske Filmpulje, Filmby Aarhus, Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Og EU midler fra EUs MEDIA program samt DFIs Public Service Pulje.

Første sæson bliver genudsendt denne sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *