Politiet rykker til Frederikshavn

Faste seere på TV2, ved at der er bestemte dage hvor der bliver sendt specielt mange politiserier og ugedokumentarer, der altid ender med at forbryderne bliver fanget af politiet.

Det er dog ikke længere nok, ser TV2 ud til at have tænkt.

Derfor er de nu på vej med “Norskov”, der er TV2s kommende TV drama, der frem til august 2015 bliver optaget i og omkring Frederikshavn, der i den forbindelse bliver til byen “Norskov”.

image-5.jpgHer er Thomas Levin politimanden Tom Noack der er storby politimand, der “kommer tilbage til fødebyen”.

En by han forlod 20 år tidligere.

Og selv om at det ikke kan overraske har den ellers hyggelige provinsby forandret sig en smule i den periode Tom Noack har været væk.

Heldigvis er alle de gamle venner stadig i byen, hvorfor han hurtigt møder disse gamle venner, der desværre alle er rodet ind i en kedelig affære med noget narko, der netop er den sag som Tom Noack bliver sat til at efterforske.

Og nu hvor det hele er lidt mere personligt tvinges Tom Noack pludselig til at forholde sig til at det er venner og familie der er rodet ind i noget værre noget.

Historien er skrevet af Dunja Gry Jensen og Louise Friedberg er såkaldt konceptuerende instruktør.

Og selv om at den ledende spiller er Thomas Levin, er det pænt oplagt at målgruppen er yngre kvinder, der synes godt om Tom Noacks karakter mens de føler med Anne Sofie Espersen, der spiller hans søster Jackie.

Byens sikkert onde mand, spilles af Claus Riis Østergaard, der er borgmester Martin, mens Jakob Ulrik Lohmann spiller byens storentreprenør.

Han har endda dæknavnet, “Bonden”.

Ellers kan seerne glæde sig over Henrik Birch, Mette Marckmann, Annemette Andersen og en enkelt lokal, nemlig den unge Mathias Kaki Jørgensen.

Fiktionschef, Katrine Vogelsang, siger:

-Det er altid en stor begivenhed for TV2, når vi skyder en ny stor tv-serie i gang. Vi har en lang og stolt tradition for at skildre politimanden i marken. Med “Norskov” giver vi danskerne et helt nyt bud på et politidrama, der også rummer menneskelige og moralske dilemmaer, vi alle kan genkende. Og så er jeg ret begejstret for, at vi kan søsætte en serie med tre karismatiske mænd i de ledende roller, slutter hun.

Seriens hovedforfatter, Dunja Gry Jensen glæder sig også.

Hun siger:

-Da vi kom til Frederikshavn, var det kærlighed ved første blik. Vi forelskede os i havnen med de ikoniske kraner, i de store skibe og i kedeldragterne og de gule hjelme. Vi forelskede os i det bakkede morænelandskab med de spredte bunkere fra krigens tid og den vidunderligste udsigt over havet. Vi elskede den lange westernagtige hovedgade og ishockeyen, der samler store og små, og som på én gang er poetisk og rå. Vi forelskede os i byens mennesker og i byens liv og i dét, man kunne betegne som en entreprenant og livsduelig energi, starter hun og fortsætter.

-Men “Norskov” er ikke en serie om en by i Nordjylland. Det er en serie om Danmark. Den handler om os, hvor vi er nu, med de udfordringer, vi står overfor økonomisk, globalt og værdimæssigt. Det er en serie, som tematiserer sammenhæng og tilhørsforhold, hvad den enkelte kan gøre for fællesskabet, og hvad fællesskabet kan gøre for den enkelte, slutter hun.

Den lokale – og rigtige – borgmester er oplagt nok glad for at et helt filmhold kigger forbi byen i så lang tid.

Hun siger:

-Når optagelserne går i gang, bliver “Norskov” konkret for frederikshavnerne. Filmproduktionen er en mulighed for at styrke frederikshavnernes sammenhold og selvforståelse. Den er også en mulighed for at skabe synlighed omkring Frederikshavn som et attraktivt sted at bo, leve og drive virksomhed. Vi giver “Norskov” al den opbakning, vi kan, fordi serien kan bane vej for øget omsætning og bosætning, slutter Birgit S. Hansen, der har valgt at gå ind og medfinansiere produktionen.

Det et SF Film Production, der producerer for TV2 med støtte fra Public Service Puljen, EUs kulturstøtteprogram Creative Europe, Nordisk Film & TV Fond, Den Vestdanske Filmpulje og Frederikshavn Kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *