Ingen sommer uden sport på TV2

Sommeren kommer i den grad til at byde på det som TV2 kalder for en “sportsbegivenhed for alle elskere af sport i verdensklasse”, konkret også kendes som “European Games”, som Den Europæiske Olympiske Komité, EOC arrangerer og som TV2 har købt retten til at vise.

Dermed kan alle sportsinteresserede TV2 Sport seere se frem til sport på TV2 Sport fra den 12. til den 28. juni, hvor Aserbajdsjans hovedstad Baku ligger lokalitet til op imod 6000 atleter fra 50 europiske lande.

aku640.jpgOg da de konkurrerer i 20 sportsgrene, er der meget at se frem til.

Sportschef Frederik Lauesen siger:

-Vi glæder os enormt over at kunne præsentere European Games fra Baku på TV2 Sport. Netop alsidigheden i sportsdækningen har hele tiden været vigtig for os på TV2 Sport, og derfor er det fantastisk, at vi i kanalens første år kan sende eksklusivt til de danske seere fra dette ‘europæiske OL’ med så mange danske deltagere, starter han og fortsætter.

-Det ser spændende ud for os sportsfans. Både med masser af traditionel idræt og en del sport, som man ikke er så vant til at se. Masser af unge talenter og nogle af verdens bedste inden for deres felt.  Og så er der noget så vigtigt på spil for mange af atleterne som adgangsbillet til OL i Rio 2016. Jeg tror, det bliver en spændende og seværdig start på European Games, slutter han og bliver suppleret af Danmarks Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard.

Han siger:

-European Games bliver enormt interessant set med danske briller. Vi stiller med et slagkraftigt hold på over 60 atleter i mere end 15 idrætsgrene, og det er forventningen, at det danske hold vil bringe medaljer med hjem fra Baku. Ud over medaljer er der den bonus ved European Games, at der i enkelte idrætsgrene også kæmpes om OL-kvalifikation, starter han og fortsætter.

-I DIF er vi meget glade for, at TV2 Sport dækker European Games. Det giver danskerne mulighed for at se en masse danske eliteatleter i idrætsgrene, som de ikke er vant til at se på tv. Og mange danskere vil muligvis blive overraskede over det høje niveau, som danske atleter har i mediemæssigt mindre idrætsgrene som f.eks. bueskydning kajak og skydning, slutter han.

Blandt de medvirkende danske atleter kan TV2 Sport seerne blandt andet se frem til Rene Holten Poulsen, der er verdensmester i kajak, og Simone Tetsche Christensen, der er EM-bronzevinder i BMX.

Simon Clegg, administrerende direktør for Baku 2015 glæder sig også over Danmarks deltagelse.

Han siger:

-Det glæder mig, at de nye og prestigefyldte European Games vil kunne ses i Danmark via TV2. Danmark er nu land nummer 52, der bekræfter, at det vil sende fra legene, starter han og fortsætter.

-Vores mål er, at European Games skal nå ud til så mange mennesker som muligt på det europæiske kontinent, og dette er et vigtigt skridt i den retning, slutter han.

Det er muligt at læse mere om Baku2015 her

Der er Instagram billeder her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *