TV2 prøver med bilprogram på hovedkanalen

Der er mange biler de fleste folk med kørekort ikke har mulighed for at køre.

Nogle fordi de kræver specielle kørekort, andre fordi det kun er de få beskåret at køre sådanne biler.

Noget TV2s Anders Breinholt og Christian Grau glæder sig til at vise i “Vi elsker biler”, der får premiere her den 26. maj.

Serien byder oplagt nok på andet end ministerbiler.

Som eksempel er det planen at finde en eller flere Porsche 911ere der er udstyret med anhængertræk.

ministerbil.jpgDet er med andre ord sådan et hyggeligt og lummert program, der kigger på de mange aspekter ved at køre bil eller gå op i sådanne.

De to værter er begge erklærede bilelsker.

Og da der biler jo fortæller alt om hvem du er, kigger de også på “Hvem kører i hvilke biler?” og “Hvad siger vores bil om os?”.

Lidt mere teknisk kigger de også på “hvad er vigtigst ved en bil?”, samtidig med at de besøger alt fra andre bilentusiaster til”arbejdsbiler”, “familiebiler”, “superbiler” og “grønne biler”.

Temaet bliver også lidt “Bilen trænger til noget kærlighed”, da den jo tit bliver beskyldt for både at forurene og være overordentligt luxuriøs.

Noget Anders Breinholt og Christian Grau tager helt roligt.

-Bilen fortjener kort sagt at få noget kærlighed. Den er politisk stigmatiseret og kulturelt udstødt, men danskerne elsker deres biler, og derfor har vi lavet disse otte programmer, der hylder bilerne i vores land. Det er benzin, det er følelser, og det er eddermame på tide, starter Christian Grau.

Anders Breinholt supplerer:

-Der findes tv-programmer om huse, sommerhuse, haver, blomster, dyr og mad, og det er alle sammen rigtige dejlige ting, som vi bruger i vores hverdag Рmen bilen er noget, de fleste danskere benytter sig af dagligt. Derfor er det en god id̩ med et bilprogram, slutter han.

Blandt de mange andre oplevelser seerne kan se frem til bliver “hjulspin i en Skoda Octavia”.

Og så er der jo det der med arbejdsbiler, at de kan være meget andet end de vogne der kører rundt og tømmer skraldespandene.

Som eksempel er der i Københavns Lufthavn en “række potente arbejdsbiler”, som Anders og Christian skal prøve at “bugsere på værksted”.

Ganske heldigt er Anders Breinholt tidligere Falckredder.

I forhold til familiebiler, findes der sikkert en del der tror at det “bare” er en stationcar.

Det passer dog ikke.

Christian og Anders lover at finde “et par modeller, hvor både funktionalitet og manddom går op i en højere enhed”.

Det er nok ikke helt forkert at forvente en hulens masser hestekræfter, bedst understreget af at serien såmænd også viser hvordan det er muligt at “lave hjulspin i en Skoda Octavia i Ishøj”.

Det fremgår ikke hvorfor Christian og Anders måtte til Københavns Vestegn for at finde en potent Skoda, melder historien ikke mere om.

Men det er vist der i området hvor der bor et par mekanikere og racerkørere der mener at 1500HK er lige i underkanten.

I familiebilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *