De unge seere er faktisk løbet væk

Ugen her, er som bekendt den uge hvor Kantar Gallup tog hul på deres nye målemetode.

En metode der gerne skulle være mere præcis, og som gerne skulle vise at de seere der ikke længere ser TV, henter deres flowTV på en af de mange alternative platforme.

Vi havde oprigtigt talt forventet at det ville betyde væsentligt “flottere” tal for specielt DR og TV2, der jo har mange “alternative” platforme til deres TV kanaler.

Det ser ikke ud til at være tilfældet.

skamstor.jpgDR, der barsler med årets medierapport, “Medieudviklingen 2016, kunne tidligere i år citere denne, og fortælle at der i følge denne blot er 88 procent tilbage på flowTV kanalerne.

Et pænt voldsomt tab, da det blot er få år siden at 98 procent så med.

Det betyder dermed at tæt på 720.000 danskere ikke længere ser flow TV, det er i hvert fald det som rapporten skulle være nået frem til.

Og som vi kan læse i den, når den bliver udgivet sidst i januar.

Som altid er det – desværre – værre.

Vi har faktisk forventet at en del af seerne blev hentet på app TV og via DR og TV2s streamtjenester.

Noget, tyder på at det er det modsatte der er sket.

Tal fra Kantar Gallups opgørelse, der – som de eneste – rent faktisk kigger på forskellen mellem “alle seere” og de kommercielt interessante 15 til 50 årige, viser nemlig en trist udvikling.

Alle andre end de 15-50 årige, er nemlig ikke rigtigt relevante for annoncørererne, hvilket kunne tænkes at være årsagen til at det sjældent bliver nævnt at der – som eksempel – er under en tredjedel af seere i denne gruppe, på TV2 News. ( konkret 29 procent )

Kantar Gallup tal ( 1. uge 2017 ) er i det hele taget en kedelig konstatering af hvor dårligt broadcasternes flowTV gør det for tiden, i forhold til seere mellem 15 og 50 år.

Der var som eksempel bare 82,0% af denne seergruppe der overhovedet tændte for deres TV i uge 1.

Meget bedre gik det ikke for “alle over 3 år”.

Her var der 86,1% der kiggede med.

Dermed så 14 procent, eller 840.000 seere ikke TV i uge1.

Til sammenligning var der “92,2 af alle over 3 år” og 90,5 procent af de 15 til 50 årige der så med i første uge, sidste år.

Som tidligere er en enkelt uge sikkert ikke repræsentativ.

Men når pænt tæt på en million seere, ikke tænder for deres TV i en regnful og kold uge, suppleret af at det nu er snart 20 procent af de 15 til 50 årige der heller ikke gør det, et utal af TV premierer til trods, burde broadcasterene måske begynde en simpel analyse af hvad der – for eksempel – kunne gå galt næste år.