Verden ifølge Trump og TV2 News

TV2 News er som altid lynhurtige, og gennemskuet at den nye præsident i USA, er “godt nyt”.

Og da der med garanti er masser af det, får han nu sit eget program på TV2.

Formatet der hedder “Verden ifølge Trump”, kommer derfor til at måle på den såkaldte “Trump-effekt”, som vi gætter på er et TV2 citat, der nu er blevet til et begreb.

studie853.jpgTV stationen har med andre ord planer om at måle på og rapportere om hvad de – som eksempel – over 200 lovforslag som GOP har suppleret de mange Executive Orders med, siden i fredags.

I både USA og i Europa.

TV2 News har ydermere planer om at finde ud af om seerne af formatet vil komme til at møde de “samme politiske tendenser som i USA, når befolkningerne går til valg i Tyskland, Holland og Frankrig i 2017″.

Og da det jo er politik kigger de også på “Brexit og EU”.

Planen er med andre ord et rigtigt hardcore udenrigsmagasin, der jo rent faktisk har manglet her de sidste magne år, hvor alt har handlet om hvad der sker indenrigt, suppleret med lidt statsminister kommentarer til bomber i den anden ende af verden.

Alt det gør “Verden ifølge Trump” op med den 30. januar, hvor programmet sendes “i to dele” 18.20 og 19.23, med senere genudsendelser, samme dag.

Formatet følger efter “News & Co.”, der jo blot er en uge gammelt, og – åbenbart – så stor en succes at TV2 News nu vælger at kaste endnu et magasin i søen.

“Verden ifølge Trump” kommer også til at beskææftige sig med “antiglobalisering, som lige nu skaber opbrud i både USA og Europa”.

Ulla Pors Nielsen, der er fungerende chefredaktør, siger:

-De nye, stærke politiske strømninger i USA og Europa vil være genstand for tæt nyhedsdækning på News i 2017, men TV2 News er andet og mere end den gule breaking news-bjælke. I en situation med opbrud på begge sider af Atlanten er der brug for analyse, baggrund, perspektiv og forståelse, og det er hovedårsagen til, at vi igangsætter magasinet “Verden ifølge Trump”, starter hun og fortsætter.

-Vores nye magasin skal være seernes indgang til at forstå den politiske strømning, også i Europa, der følger i kølvandet på Trumps indflytning i Det Hvide Hus. Donald Trump er en uortodoks verdensleder, og han har i de første dage som præsident formået at ryste “systemet”. Med bølgen fra trumpisterne og antiglobaliseringen kan den verdensorden, som har eksisteret siden Murens fald, falde sammen, slutter hun.

TV2 vælger til formålet at inddrage alle deres korrespondenter, herunder Jesper Steinmetz og Ulla Terkelsen, der bliver de to primære korrespondenter.

Vært bliver Jesper Zølck Felbo.

Disse kræfter bliver suppleret af Lotte Mejlhede, Simi Jan, Uffe Dreesen, Eva Ravnbøl, Jeppe Krogager, Steffen Jensen og Rasmus Tantholdt der beskrives som øvrige korrespondenter og udenrigseksperter, der skal rapportere fra EU, Tyrkiet, Tyskland, Italien, Spanien, Mellemøsten og verdens brændpunkter.