TV3 kanalerne på vej med masser af forår

Når TV3 kanalerne åbner op for foråret her lige om snart, er der godt nyt til alle der bare elsker reality.

Det er dog ikke det eneste der bliver satset på, hos MYG.

Der er – om muligt – endnu mere sport, pænt meget drama og nye formater der blot minder om dem du allerede kender.

mangeformater.jpgSåledes er “Familien fra Bryggen” ikke længere den eneste “små skøre” familie der bliver fulgt.

Dette forår byder også på “Familien Nielsen”, der er en mindst lige så speciel familie.

MTG der står bag TV3 kanalerne har dog også andet på hjertet.

Nye formater som “Danmarks modigste”, “Familien Nielsen” og “Forsidefruer” er nemlig ikke det eneste seerne kan se frem til.

phstor.jpgFormater som Masterchef, Luksusfælden, Mit plastikmareridt og Paradise Hotel, vil også være en fast del af oplevelsen når der tændes for en af TV3 kanalerne.

Sporten, der inkluderer Superligaen og Champions League og Premier League, og en masse Kevin Magnussen i Formel 1, lover naturligvis at der kommer meget mere.

På TV seriefronten er det blevet tid til “Dødbringende Våben” og “24 Legacy”, suppleret med endnu flere danske formater som “Ellens møbeldesignere” og “Den hemmelige millionær”, der begge er helt nye formater.

forstad.jpgViafree, der er MTGs forsøg på at følge seere over på de platforme hvor de bruger stadig mere tid, supplerer op på TV indhold med “Mit Paradisoliv”, der ( vist nok ) er eksklusivt til Viafree, så rigtige “paradisoere” simpelthen bliver nødt til at kigge med der.

Et andet Viafree format er “OMG-panelet”, hvor Mattias Hundebøll udsætter “modige danskere for alskens vanvittige og grænseoverskridende udfordringer”.

Vurderingen fra MTG er nemlig at stadig flere unge – hvilket jo kan ses på 2016 seertallene – fravælger flow TV, hvorfor MTG – naturligvis – er parat med alternativer, så de unge seere fortsat kan kigge med.

Nu blot på deres “nye” foretrukne platform.

bravest.jpgKim Poder, adm. direktør i MTG Danmark, har ydermere suppleret med stadig mere indhold på Splay, som de unge finder på Juicy Play, suppleret af omtalte Viafree.dk, hvor det er muligt at streame indhold fra en god del MTG kanaler.

Kim Poder vurderer at Viafree.dk “forlænger levetiden på TV3-programmerne”, samtidig med at det rent faktisk er muligt at få de unge tilbage til skærmen, for der at hente “supplerende oplevelser”, hvis de i et par uger har glemt at tænde for deres TV.

“Paradise Hotel” og “Familien fra Bryggen”, er ligeledes absolut top prioriteret på de sociale medier, hvor dem der kigger forbi, kan “få mere” ved at besøge enten Viafree.dk eller noget så old school som flowTV kanalerne.

Kim Poder forklarer videre at de unges videoforbrug rent faktisk er stigende. Men at det kræver “langt hastigere produktudvikling end tidligere” at få de unge til at kigge forbi de mange tilbud som MTG for eksempel har.