Sigma sparker igen benene væk under alle

Sigma ser ud til at have besluttet sig for at deres “dyre” ART skal forøges med en række primes og en enkelt zoom, der kunne forandre den måde vi køber glas på.

135.jpgDe sidste par år har nærmest totalt fjernet fokus fra Canons egne 35mm eller 50mm optikker, der i begge tilfælde er blevet overhalet indenom af netop Sigma ART glas, der både var skarpere og som blev solgt til langt bedre priser.

Og da de også findes til Nikon og andet, er der en god grund til at ryste i bukserne, nu hvor Sigma kommer med deres første “langsomme” 24-70mm f/2,8.

Der jo ikke er hurtigere end dem som Nikon eller Canon tilbyder.

Dermed burde der kun være en enkelt ting eller to den kan bedre.

De burde være skarpere, og billigere.

14mm.jpgDer er dog ingen priser – eller vægt – ude endnu, men det er muligt at se den komplette liste af hvad snart kan købes, formodentligt til pænt heldige priser, her.

Det er dog ikke deres 24-70mm f2.8, der er den store nyhed, selv om at den er udstyret med Optical Image Stabilisation.

Jo, hvis den er skarpere end både Nikion og Canons nyeste 24-70mm f/2.8ere, så er det en stor nyhed.

Ellers er det deres nye f/1.8 optikker, der kort og godt vælter alle andre af pinden i forhold til lysfølsomhed.

Som eksempel har de netop vist en nærmest hysterisk lækker 14mm frem, der er f/1,8 og som naturligvis skulle have samme opløsning som de andre ART optikker, eller bedre.

24-70-2.jpgEr det tilfældet, er der her tale om endnu en optik der – måske og igen – løber fra alle andre, inklusiv Zeiss, der eller er kendt for deres “verdens mest heldige” 15mm.

Som en relevant detalje ved den kommende 14mm Art, bruger den samme glas ( et spherical element ) som deres 12-24mm f/4,0, der ikke er helt så skarp som den fra Canon.

Før blænde 5,6.

Til gengæld er prisen tæt på 1/3.

Den kommende 14mm bliver dog lidt mere syg end de fleste.

diagram-2.jpgSom eksempel er forreste glas 80mm bredt, ( der er ikke plads til et rundt filter forrest, men da Ø er 86mm kan et 4×5,65 filter vel bruges ).

Så forvent en pænt tung 14mm, der måske endda både er skarp og laver flotte billeder.

Desværre ser det ud til at der er sket “et eller andet”, for den kommende 14mm kommer kun i Canon EF og Nikon mounts.

Folk der bruger Sony A7sII/FS5 eller andet med E mount, bliver fortsat nødt til at bruge en Metabones for at komme videre.

I den anden ende er der forresten også godt nyt.

Her kaster Sigma sig ind i at producere en 135mm, der igen er en f/1.8 ART optik, hvilket – igen – er pænt spændende.

Og den hurtigste 135mm i verden ( formodentligt ).

Der findes enkelte f2,0 135mm optikker, der er endog særdeles dyre at få fat i.

Specielt Zeiss versionen, der er tæt på at koste 18.000.

Denne er omvendt – indtil videre – stadig den mest “spændende” 135mm på markedet, indtil der kigges på S35mm optikker med denne brændvidde.

Der er som pointeret hverken priser eller release dato ude.

Og nu hvor der heller ikke er troværdig data ude ( andet end Sigmas eget her), er der ikke meget andet at gøre end at vente på at de nye kommer, og derefter se om de passer dine behov.

Sigma startede ( i 2012 ) deres ART serie med en 35mm f/1,4, der kostede (?) under 6000 kroner, som var skarpere end Canons og Nikons bedste 35mm optikker.

Rigtigt mange valgte derfor Sigma, og fortsatte da de slap deres 50mm, der reelt er skarpere end deres 35mm.

Canon slap senere end 35mm der koster tæt på 20.000 kroner, der – endelig – er skarpere end den 35mm Sigma stadig er ude med.

Derfor bliver det faktisk interessant at se om deres nye optikker er skarpere og/eller relevante og for hvem.

Uanset ser det ud til at de nye er “kompromisløse optikker”.

Både 14mm og 135mm vejer næsten 1,2 kilo, hvilket ikke lyder af meget, mens det betyder altså at et “helt almindeligt DSLR” ender på en del mere end 2 kilo, der holdes ud fra kroppen, hver gang der tages billeder.

Går du allerede og håber på at der kommer en 14mm og en 135mm som Cine Primes, er det pænt sikkert at det kommer snart.

Det er reelt bortset fra et par macroer – de eneste glas der mangler på Cine siden, ganske som at det da også ville klæde Sigma at frigive et par hurtige macroer, der arbejder i op til 1:1 for eksempel i form af en 50-60mm og en 100mm, der plejer at være pænt populære.