Schneider på vej med RHOdium

Schneider-Kreuznach har måske fået en god ide.

Eller også er de bare ret gode til det der med at finde på noget, vi alle pludselig ikke længere kan leve uden.

Som i dette tilfælde deres nye RHOdium filtre, der er en serie filtre, der ikke længere “bøjer af” der hvor det ikke længere er relevant at filtrere.

De dækker derimod det fulde spektrum, hvilket – potentielt – kunne være relevant, nu eller om sanrt, da kameraerne jo efterhånden snart kan se om natten, ganske som de er tæt på at kunne se lys og farver vores øjne ikke kan se.

filtrestor.jpgSchneider-Kreuznach er derfor på vej mod NAB2017 med en serie FSND filtre, der – naturligvis – er kort for Full Spectrum Neutral Density.

Og da de alligevel var igang, fandt de også på at kalde dem for RHOdium, der iuindviede er det 45. grundstof i det periodiske system.

Et grundstof der under “normale temperatur- og trykforhold” ligner sølv.

Så bliver det vist ikke meget mere “funky”.

Filtrene er tænkt til 4K, 6K, og 8K kameraer, der enten allerede nu, eller ganske snart, vil bemærke at LED lys, som regel ikke er heldigt, ganske som at HMI pærer eller ballaster der får slag, eller som blot er tudsegamle tit leverer farver der er helt ude i hegnet.

Schneiders FSND filtre kommer uanset dette i både 6×6 og i 4×5.65 hvilket understreger at Stills ikke længere er prioriteret, selv om at det er muligt at finde endog voldsomt højere opløsninger der.

Stadig.

Feinschmeckere, kan ved selvsyn, vurdere om der er behov for 0.3, 0.6, 0.9, 1.2, 1.5, 1.8, 2.1, 2.4, 2.7 eller 3.0, hvilket er smart, hvis der optaget på 5000 ISO i høj sol.

RHOdium filtrene er i følge producenten produceret med et “ekstremt tyndt” inderlag, der er det egentlige ND lag, der som altid er “sandwiched” ind i to lag glas, der denne gang er “crystal-clear SCHOTT water-white glass”, der både er ekstremt flade, og lineære i den måde lyset bryder filtret på.

Producenten lover i den forbindelse at deres nye RHOdium filtre er “stærkere” end tidligere filtre, ganske som de garanterer mindre “abrasion” og andet.

Filtrene er ydernere “farvemålt” med en metode der hedder “tristimulus”, der er endnu mere kritisk end tidligere, hvorfor dine nye ND filtre kunne tænkes at være – marginalt mere – farveægte end dem du bruger idag.

Som du har gættet, har Schneider-Kreuznach også målt på IR.

Og selv om at det kan vise sig at være noget pjat, kan det tænkes at disse nye filtre, der rent faktisk dækker “hele” farvespektrum, også blokerer for IR.

Det mener producenten i hvert fald selv at de gør: “the RHOdiums have proven to be free of infrared light leakage that has plagued many previous ND filters”.

Om du tror på det, eller ej, kan du enten finde ud af på NAB2017, eller vente et par uger, og så taget den med en af de lokale filtre hajer, her i vores farvand.

DIT Dan Zimbaldi, er dog glad for filtrene, der som vi forstår det, ikke er ude i fri handel endnu.

-The Schneider RHOdium NDs preserve that natural colour while still capturing the full spectrum evenly. This is of particular importance in post production colour grading because it allows the colourist to grade all the shots the same, filtered or unfiltered, slutter han.

Priserne starter i USA på 450 dollars for de små 4″x5.65″ og kravler op på 699 dollars for de store på 6×6.