Lidt tal fra NAB2017

Nu gik du sikkert og troede at NAB2017 var sådan en international messe, hvor hele verden mødes for at kigge på, pille ved og ellers diskutere udstyr og fremtiden.

Det er ikke tilfældet.

NAB er først og fremmest amerikansk, og for det amerikanske marked.

nab2.jpgNår det er på plads, kan der ingen tvivl herske om at der bliver vist ting og sager frem, der enten rammer hele verden nu. Eller som i det mindste snart rammer verdens markedet.

Omvendt er USA altså et stort marked.

Så stort at der i år allerede er registreret 76.729 amerikanske deltagere.

Det er så mange, fra så mange TV stationer og produktions miljøer, at det må være et rent “helvede” at være der.

På samme måde, må pressen have lidt af et job.

Der er nemlig 1.518 pressefolk til stede.

Dette tal dækker dog hele “verden”, hvorfor redaktionen her på stedet såmænd også tæller med.

nab1.jpgResten af verden, er blot blevet til 26.714 såkaldte International attendees, hvoriblandt der også er en god del fra det danske produktionsmijlø.

Så det er altså et pænt velbesøgt NAB2017 vi taler om.

Det totale antal der er registreret tirsdag er således oppe på den gode side af 103.000, hvilket er en svag stigning i forhold til året før hvor det endte med at der blev registreret 102.513 besøgende, heraf 26.781 fra “udlandet”.

Som vi forstår det, kan årets antal besøgende stadig blive til flere, da der jo er et par timer endnu.

Omvendt er de fremmødte, der kommer fra hele 160 lande, suppleret af de+1700 udstillere et fint billede på at broadcast og alt relateret stadig har det fint.

NAB Executive Vice President of Communications Dennis Wharton, er glad.

Han siger:

-Once again, NAB Show is the premier destination for content creators, producers and distributors exploring the evolving world of media, entertainment and technology, starter han og fortsætter.

-We thank our exhibitors, program partners, speakers and attendees for their support in making NAB Show the must-attend event for bringing content to life, slutter han.

nab3.jpgNAB fortsætter frem til torsdag den 27. US tid, hvorfor det sagtens kan komme produktnyheder både idag og imorgen.

Vi lover at vi holder øje.

Indtil da, her lige lidt over tre timers oplevelser samlet i en stream.