TV2 branding film får hæder

De må være glade på TV2s image-film afdeling.

Her har de nemlig endnu engang skabt en film, der i den grad har fået folk til at kigge med.

Bevares.

Hovedparten af de 288 millioner gange filmen er blevet vist, har dem der kigget med, ikke kigget videre på TV2, hvilket – vel sagtens – var meningen.

Til gengæld er netop denne produktion gået helt og aldeles viral, da “det som filmen kommunikerer” ser ud til at være lidt mere internationalt, end blot at TV2 er til for alle der vil kigge med.

TV2 har dog – fortsat – købt produktionen som en såkaldt brandingfilm, der det til trods har modtaget hele fire priser, sidste her i London hvor produktionen netop har modtaget tre såkaldte “pencils”, der er priser for brandingfilm ved D&AD festivalen i London.

Og da den netop har vundet sølv for bedste “social video”, bronze for bedste “ikke-fiktions-film under fem minutter” og endelig en bronze til for bedste TV-reklamespot på 61-120 sekunder, er der god grund til at være stolte på TV2 og & Co.

Noget de såmænd også er.

Brandingchef for TV2s hovedkanal, Vicky Wassmann Dahi siger:

-Vi er både benovede og beærede over at se, at vores “Alt det vi deler”-kampagne klarer sig så godt – ikke blot i Danmark, men også ude omkring i verden. Det bekræfter os i, at vi har fat i noget, der virker og optager folk, når vi fokuserer på det, vi har tilfælles, slutter hun.

“Alt det vi deler” har tidligere modtaget sølv ved The Andy Awards i kategorien “Television / Media”, der blev afholdt i New York, tidligere på året.

Produktionen der såmænd ikke er ældre end fra den 20. januar, havde premiere på Facebook og endte på TV2 et par dage senere, den 23. januar.

Folk der ikke har forstået budskabet, kan ikke vide at der er tale om en film der “handler om TV2 og om måden, vi forvalter vores public service-forpligtelse p唝.

Og at “Den er et udtryk for TV2s mission om at samle danskerne om alt det, der binder os sammen som nation og mennesker”.

Produktionen gik lynhurtigt viralt på Facebook, og efter de første 5 millioner visninger, kom der en engelsksproget version, så dem der kiggede med, uden at kunne forstå det talte ord.

Denne version endte med at hedde “All That We Share”, fik pludselig tingene til at gå hurtigt.

Fra at være blevet set og delt omkring 5,8 millioner gange, var det pludselig muligt at måle at “All That We Share” var blevet vist 288 millioner gange.

Har du fortsat ikke fået set med, er her YT versionen, der er blevet set et skvat over 4 millioner gange.