Priserne på SVoD stiger

Man skulle tro at der ikke er nok konkurrence på det lokale SVoD, der er den overordnede betegnelse for stream markedet.

Det er der dog nok.

Problemet er bare at nogle jo skal betale for – blandt andet – de dyre rettigheder til specielt sport, der kort og godt bare bliver dyrere og dyrere at købe.

Derfor kan forbrugere der køber streamprodukter, der – enten – inkluderer sport direkte, eller som blot handler om at den virksomhed de køber streams af, også sælger sports TV, se frem til løbende prisstigninger.

svodudvikling.jpgSporten bliver ved med at blive dyrere, og det skal kunderne betale for, i følge Mediavision.se

Indtil videre er det ikke så meget priserne hos “de store”, der nu alle også tilbyder forskellige former for streams – typisk – af deres flowTV kanaler suppleret op med indhold der ganske enkelt ikke er plads til på de samme flow TV kanaler, der vokser.

Det er mere antallet af forbrugere der vælger at investere i SVoD.

Marked fortsætter nemlig med at vokse kraftigt, bedst understreget af at der nu er mange husstande der har købt adgang til flere tjenester.

Sammenlignet med resten af norden, vokser det danske marked mest og hurtigts.

Således har op imod 40 procent af husstandene – i følge de nyeste tal fra Mediavisions – mindst en streamtjeneste.

Kigger vi bare 12 måneder tilbage var antallet af husstande bare 23 procent, der havde investeret i en streamtjeneste.

Prisen – igen på de produkter “de store broadcastere” – tilbyder er samtidig vokset, hvilket på ingen måde ser ud til at have påvirket forbrugernes lyst til at investere i netop SVoD.

I den forbindelse er det nu op imod halvdelen af SVoD kunderne der har investeret i mere end en tjeneste.

Vurderingen er ydermere at der formodentligt er en god del af SVoD kunderne der har adgang til mere end to tjenester.

Skulle disse tal “konverteres” til egentlige antal mennesker, er der 2.654.585 private husstande i følge TNS Gallup, hvilket betyder at der nu er 1061834 husstande der har købt adgang til en eller flere streamtjenester.

Tallet burde reelt også dække mere end 40 procent af befolkningen, da der – som regel – bor mere end en person i en husstand.

Året før var det bare 610554 husstande der havde købt adgang til streamtjenesterne.

Den konkrete stigning i husstande med adgang til SVoD er altså steget med 451280 husstande, helt uden at det ser ud til at have påvirket seertallene.

Det mest sete program – på TV – de sidste par uger har i den forbindelse været “Matador” i det flotte remake, der havde en premiere med 1.161.000, seere, der nu er faldet til 852.000, hvilket er et fald på 309.000 seere, eller tæt på 30 procent af seerne.

Desværre er det fortsat det mest sete program hvorfor antallet af seere – alene til det mest sete program – er faldet med 300.000 siden uge 18.

Resten af de mest sete programmer er dog langt fra faldet så kraftigt som “Matador”.

Her er tabet blot 20-30.000 i snit, til hvert eneste program, hvilket har fået det mindst sete program på “Top Tyve”, ned på 380.000, hvilket – formodentigt – er det laveste antal seere til et “Top Tyve”, nogen sinde.

Tilbage på SVoD er det hele bare steget, ja nærmest eksploderet.

Vi kender fortsat ikke antal af sete timer eller minutter på, da ingen oplyser disse.

På den korte bane ser det dog ud til at FlowTV der nu alle suppleret med SVoD tjenester er pænt tilfredse.

TV2 kan løbende oplyse at der er over 300.000 der betaler for adgang til deres streamtjeneste nu.

Et flot antal, der dog ikke ser ud til at påvirke antallet af sete minutter på TV2s kanaler.

Kigges der i den forbindelse på den enkelte husstands udgifter til SVoD, er denne voksende. Specielt de sidste 12 måneder.

Igen.

Forbrugerne ser ikke ud til at være mætte endnu, hvilket man må formode at udbyderne har bemærket.

Derfor er det pænt sikkert at forbrugerne over de næste mange måneder vil blive tilbudt endnu flere tjenester, der enten er absolut eksklusive, eller noget andet.

Helt sikkert er det at forbrugerne er parate til at investere, lige ind til at de ikke er det mere.

Desværre vil (?) dette marked og udviklingen af dette påvirke flow TV.

For jo flere tjenester den enkelte husstand eller forbruger kan investere i, jo mindre tid – og motivation – er der jo tilbage til de eksisterende platforme.

Herunder flowTV, der jo reelt kanibaliserer på sig selv, ved at hæve priserne på deres eget indhold som SVoD.

Marie Nilsson, administrerende direktør hos Mediavision, er dog ikke så angst.

Hun forklarer:

-På baggrund af den stærke vækst vi ser i øjeblikket, er interessen for streaming TV-tjenester rekordstor.  At markedet fortsætter med at vokse kraftigt, trods det seneste års prisstigninger, peger på, at danske husstande har accepteret dyrere aftaler, og at vi med stor sandsynlighed kommer til at se yderligere prisstigninger fremover, slutter hun.

Mediavision taler løbende med 1400 personer i alderen 15-74 år om udviklingen på Streammarkedet, for at høre hvor Danmark er på vej hen.