Peter & Solvognen

DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea-fonden ser ud til at have fået den fine ide at tage rundt i landet for at finde alle de “Historier om Danmark”, de kan finde.

Som enkelte måske har gættet er netop “Peter & Solvognen” en del af DRs “Historier om Danmark”, der som bekendt kommer igen til efteråret.

Som en slags forproduktion, og – vel sagtens – også som alenestående projekt, tager Peter fra “Peter & Solvognen”, så ellers rundt i landet, allerede her i sommer, hvor en rejse “fra by til by hele sommeren”, er tænkt som et herligt indblik i “Danmarks lokalhistorie”.

campingmir.jpgStarten, der er den 30. juni fortsætter så ellers frem til engang i september, hvorfor det er på sin plads at holde øje med hvor Peter nu er henne.

Han kunne jo let tænkes at være på vej mod netop din by.

Igen, når du ikke at være der hvor Peter er, kunne det let tænkes at DR ender med at vise det hele engang til efteråret, netop som en del af deres “Historier om Danmark” initiativ.

Peter, der til dagligt er kulturhistoriker, kører selv vognen, har intet efternavn, og glæder sig som et lille barn.

Bag initiativet er også Slots- og Kulturstyrelsen, hvorfra Enhedschef Ole Winther siger:

Læs også  TV2 kigger ind i fremtiden

-Vi har alle hørt den store historie om Danmark i DRs tv-serie “Historien om Danmark”, men alle steder og mennesker i landet gemmer på historier, der på hver deres måde er en del af vores nationale historie. Danmarks historie har fundet sted i alle dele af Danmark, og derfor kører “Peter & Solvognen” rundt i hele landet og finder de gode historier frem sammen med borgerne og lokale kulturinstitutioner. Vi håber, at Solvognens besøg kan være med til, at borgere på tværs af landet får større indsigt i ikke bare deres egen, men også deres lokalområdes historie, slutter han.

Planen er indtil videre 13 dagsarrangementer, “der alle er skræddersyet i forhold til det sted eller den by, Solvognen besøger”.

Det er muligt at læse mere her

Her en promo for projektet.