DR Streamer som aldrig før

DR ser ud til at være ved at drukne i deres egen succes.

Så meget at de netop har kastet et CDN udbud afsted, der ser ud til at blive estimeret til at ende på lidt over 200 millioner kroner.

Deres kommende Content Delivery Network, der også kendes som netop CDN, er såmænd ikke så dyrt selv.

streamnu.jpgDet er de gigabyte af data der skal flyttes til gengæld.

DR er i det hele taget på vej med en række tiltag på netop “streaming” området, da DR ser ud til at vurdere at fremtiden kunne tænkes at findes der, i et ændret forbrug, suppleret af at de unge mediebrugere stadig ikke blevet voksne nok til at se TV sammen med de andre, der er kommet godt op i årene.

Som vi forstår detm har DR indtil nu valgt at bruge Akamai, som “transport leverandør”.

Hvorfor denne nu skal udskiftes, melder historien ikke meget om.

Blot at DR leder efter en ny leverandør.

Netop fordi der – hele tiden – kommer flere “samtidige brugere”, der nu åbenbart er blevet til så mange at der er ved at komme “kø” i databunken, der ikke længere kan følge med.

Det omtalte udbud, skal dog ses som udgiften fordel til “streaming” over hele to år, hvilket jo ser ud til at beyde at DR streamer – eller flytter data ud til forbrugerne – for cirka 276.000 kroner om dagen, hvis vi ikke lige medregner hardwaren, der må være en del af dette udbud.

Birgitte Germann Skytte, der er “konsulent i DR”, forklarer:

-Det handler om gigabyte-pris og den mængde data, vi skal sende ud. Det handler om markedsprisen og det estimat, vi har, slutter hun og understreger dermed at de 202 millioner de har lagt i udbud sagtens kan blive til mere, i takt med at DR bliver stadig mere populært som “streamtjeneste med fokus på dansk indhold”, der ser ud til at være en del af planen.

En plan andre store – lokale – broadcastere også ser ud til at have.

Prisen, eller omkostningerne, er i den forbindelse en heftig opgradering af hvad DR tidligere brugte på denne del af deres virke.

Omvendt er der flere ting der tyder på at netop DRs evne til at kunne levere indhold via denne tjeneste, er med til at få flere til at bruge DR.

Niels Sennicksen, der også er konsulent i DR, fortæller, at DR er parat til at integrere såkaldt “peer-2-peer-teknologi”, der reelt er den som de unge bruger til at dele ulovligt indhold med hinanden.

DRs tanker er naturligvis blot at “fordele” forbruget af de enorme datamængder ud over flere brugere, hvilket såmænd også ville være smart i forhold til resten af Internet, der reelt kan “blive lidt tr攝, hvis et par 100.000 lige pludselig finder på at se et bestemt program på DR.

Niels Sennicksen fortsætter:

-Det (P2P ) kan man bruge til live-tv, men jeg tror ikke, man er klar med det til on-demand. Det kan godt være, man kan indbygge noget intelligens på et tidspunkt, men den kræver, at en hel masse ser det samme på samme tidspunkt, slutter han og understreger dermed at DR ikke blot leder efter en leverandør der kan flytte en masse TerraBytes billigt.

Det er klart en fordel, hvis denne – kommende – leverandør også kan tænke selv, og – for eksempel – tilbyde P2P som en del af den pakke, DR skal investere i.

Det fremgår ikke hvornår DR lukker denne ordre.

Men gad vide om de ikke prøver på at nå det inden sommerferien, med mindre at deres nuværende aftale kører frem til årsskiftet, hvilket kunne betyde at de måske ikke har helt så travlt som man kunne frygte.

Sandy French sagde i forbindelse med hendes tiltrædelse som nyhedsdirektør i DR at netop streaming ville være en vigtig del af fremtiden for DRs nyhedstjenester.