Discovery Networks Danmark deler OL med DR

Noget tyder på at DR har valgt at købe en række eksklusive rettigheder til dele af vinter-OL i 2018 i PyeongChang, Korea, og sommer-OL i 2020 Tokyo, Japan.

Hovedparten af disse to begivenheder vil dog fortsat være til at finde på en eller flere af Discoverys platforme, herunder deres Eurosport Player, der ser ud til at være deres kommende streamingplatform, der kan tilgås fra alle mobile enheder.

Discovery Networks, der har rettighederne til OL i hele verden, har allerede lavet 20 lignende aftaler med andre broadcastere i ligeså mange andre lande.

DRs aftale der konkret handler om de såkaldte “free-to-air audiovisuelle rettigheder”, hvilket vi formoder kan oversættes til “flow TV og ikke andet”, betyder at seerne i 2018 og igen i 2020 vil kunne se dele af OL på DR, mens det meste/resten fortsat vil kræve at der tegnes abo på en eller flere Discovery tjenester og kanaler.

ringe.jpgAnders Antonsen, SVP Nordics Sports, Discovery Networks Danmark siger:

-Vi er enormt tilfredse med, at det nu er lykkedes at finde en aftale med DR, som sætter seeren i centrum. Aftalen giver alle OL-fans chancen for at følge OL på den måde, der passer dem bedst og på den skærm, de foretrækker. Vi er samtidig meget glade for, at kunne tilbyde fuld adgang til samtlige begivenheder på vores Eurosport Player samt for at have eksklusiv adgang til tennis, cykling og ishockey på tv, slutter han.

OL der er er yderst populært i Danmark forventes at blive til mindst 20 timers TV forbrug, for alle seere over 3 år. Det var i hvert fald det antal timer seerne brugte på OL i Rio i 2016.

Vinter OL, i Socchi i 2014, trak alle seere over tre år hen til skærmen i cirka otte timer.

Dermed har Discovery Networks Danmark en masse af se frem til.

Christian Kemp, CEO, Discovery Networks Danmark forklarer:

-Siden vi offentliggjorde vores partnerskab med IOC, har det været Discoverys mål at engagere og underholde vores seere på tværs af Europa med den bedst mulige oplevelse af de Olympiske Lege på tværs af skærme. For at kunne virkeliggøre denne ambition vil vi sammen med stærke eksterne partnere bringe OL ud på flere skærme og på flere tjenester end nogensinde før ““ partnerskabet med DR udtrykker denne ambition tydeligt, slutter han.

dame-5.jpgDe konkrete rettigheder og fordelingen ser ud til at handle om at Discovery Networks Danmark har den eksklusive ret til live-dækning af 50 procent af disciplinerne ved vinter-OL i 2018 i PyeongChang, Korea, samt ved sommer-OL i 2020 i Tokyo i Japan.

Rettigheder der inkluderer ishockey, landevejscykling og tennis.

Discovery har også adgang til de håndboldkampe, der ikke har dansk deltagelse eller er semifinaler og finale. Discovery har endelig også retten til – tidsforskudt – at sende de OL-begivenheder, som DR har købt eksklusiv live-adgang til.

DR har i den forbindelse – igen cirka – købt de 50 andre procent af rettighederne til de to Olympiske Lege.

Og da det er inklusive alle håndboldkampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finale i håndboldturneringerne, kunne DR ende med at få fingre i en masse seere, med den aftale.

DR har ligeledes adgang til at sende de OL-begivenheder, som Discovery har eksklusiv live-adgang til, tidsforskudt.

Som vi læser det, har DR ingen “digitale” rettigheder, ( jo live og tidsforskudt, red. ) hvilket betyder at DR kun kan vise live og forskudt på TV (?) og ( formodentligt ) web, mens Discovery har retten til de “Digitale og mobile platforme”. ( læs ubegrænset streaming )

Noget de har planer om at bruge på deres “kommende streamingplatform, Eurosport Player”.