De har travlt ude på landet

Det går som bekendt stærkt ude på landets gårde.

Så hurtigt at der ikke altid er tid til kærlighed, hvorfor Lene Beier, står parat til endnu engang at hjælpe unge håbefulde og travle landmænd i “Landmand søger kærlighed”, der åbner op for en ny sæson lige om snart.

Og da Lene Beier derfor er tilbage, her den 15. august i “Landmand søger kærlighed”, er der vist ikke meget andet at gøre end at konstatere at den varme sommer, nu er ved at blive afløst af det tidlige efterår.

Som TV2 videre skriver det i programomtalen, har de travlt ude i produktions Danmark.

landmand_mir.jpgDerfor er der ikke så meget tid til “Tinder-sjov og spændende dates for de danske landmænd”.

De har nemligt travlt ude på gården, hvor “Gården skal passes, dyrene fodres, og kornet høstes”.

Så travlt at de simpelthen ikke har tid til at “finde en dejlig kvinde at dele livet med”.

Alt sammen noget Lene Beier hjælper til med, mens hun i endnu en sæson leger “Kirsten Giftekniv” i hele 13 programmer, der har premiere i næste uge.

Som hun forklarer det:

-Vi har lavet en rigtig god sæson. Jeg har ikke noget at gøre med at klippe programmerne sammen, så jeg har ikke set de færdige programmer endnu. Men jeg har en rigtig god mavefornemmelse. Der er godt med kærlighed i den nye sæson, starter hun og når også lige at nævne at der er en god spredning af historierne.

De “seks kærlighedshungrende landmænd”, det handler om denne gang, er Danni på 29 år fra Skals ved Viborg, Steffen på 25 år fra Thy, Nichlas på 27 år fra Grønnebæk ved Vejen, Willi på 48 år fra Sønderjylland, Brian på 57 år fra Jerslev i Nordjylland og Morten på 32 år fra Nordjylland.

Lene Beier forklarer:

-Det er en rigtig god gruppe landmænd – og det giver noget ekstra, at vi har seks landmænd med i denne sæson. Det betyder, at vi kommer godt rundt i landet, og at der er stor forskel i deres alder og på, hvad de laver. Vi har en landmand, der bor helt nede ved grænsen, og én, der bor helt oppe i Nordjylland. Det, at vi optager mange steder i Danmark, gør, at der er mange forskellige egnstraditioner og mange forskellige smukke steder, vi kan besøge i programmerne. Jeg kan godt lide den variation, det giver, starter hun og fortsætter.

-Og så synes jeg, at det er helt vildt fedt, at der både er nogle helt unge landmænd med, og nogle landmænd, der er lidt oppe i årene, som har børn, og som har været gift før. Det, synes jeg, kan noget. For det dér med at være ensom og savne en kæreste er noget, alle kan kommer til at opleve, slutter hun.

Og nu da formatet, “Landmand søger kærlighed” er så populært, har Lene Beier gjort sig nogle tanker om, hvorfor så mange elsker formatet:

-Jeg tror, det er fordi, vi allesammen har en eller anden relation til Danmark som et landbrugsland, men de sidste mange år er Danmark blevet noget andet. Der er ikke ret mange af os, der kender nogen, der har en gård længere, og landmændene er blevet meget isolerede. Det giver programmerne et indblik i. Og så giver de et indblik i nogle andre menneskers kærlighedsliv – og i at landmændene faktisk gerne vil finde kærligheden. At det er ægte følelser og behov. Det, tror jeg, at mange finder interessant, starter hun og fortsætter.

-Samtidig er det meget ærlige programmer. Det, tror jeg, at seerne sætter pris på. Vi caster landmændene, men vi caster ikke pigerne. Det er almindelige danske kvinder, som skriver ind. Det er helt op til landmændene, hvem de vil se – og senere hvem de vil have med hjem og bo på gården. Så vi styrer det ikke. Jeg tror, at styrken i programmerne er ærligheden i det. At det ikke er planlagt. Vi går med det, der sker, og lader tingene udvikle sig. Det kan noget helt specielt, slutter værten.

Der er i den forbindelse specielt en ting Lene Beier glæder sig til.

-Én ting er, hvad man laver, når man er derude, men noget andet er at se det færdige resultat. Det er nogle megaseje landmænd og nogle rigtig gode kvinder, der er med i denne sæson. Seerne kan godt glæde sig, slutter hun.

Og selv om at de fleste er vant til at se med på hovedkanalen, sker der denne gang det, at der bliver suppleret op med programmer og andet på både “Fri” og på “Play”, hvor “seerne kan komme lidt tættere på landmændene”.

Programmerne på TV2 Fri, bliver sendt i direkte forbindelse med – lige bagefter – programmerne på hovedkanalen, hvorfor det er muligt at få meget mere “Landmand” på denne kanal.

Første program følger “den følsomme landmand Nichlas, som efter at have været single i ni år har fået hele 33 breve fra interesserede piger.”.

Faste seere kan også se frem til “landmanden Thomas fra sæson to”, der “fortæller om alle de nye ting, der er sket på kærlighedsfronten siden sidst”.