Dato på Apple TV

Det er fortsat pænt ukendt hvad det er for en kasse Apple slipper, her den 12. september.

Sikkert er det dog at den kommer den 12. og at der bliver tale om en UltraHD og HDR boks, der – formodentligt – vil kunne tilbyde masser af HDR og UHD indhold fra starten af.

De sidste par måneders rygter om at “arkivet” vokser hos Apple, suppleret af deres investeringer i produktion af indhold på 1 milliard dollars alene i 2018, er et heftigt vink om at det er nu Apple melder sig ind i kampen om vores opmærksomhed.

siri.jpgDatoen, den 12. september, skulle i den forbindelse være sikker, da det også er den dag hvor de slipper en eller flere telefoner, der har den egentlige hovedrolle, den dag.

Dem er der forresten heller ikke meget ude om, ud over at de nye telefoner – måske – hedder iPhone 8, og ender med at koster over 1000 dollars, i USA.

Det burde betyde at dtopmodellen ender på 8-9000 kroner her i landet.

Det er dog også her at det kommende Apple TV, der i den forbindelse “bare” er en ny generation, der dog – for første gang – vil blive fulgt op af et egentligt – og formodentlig globalt – sats på platformen, der både vil blive tilført indhold ganske som den vil blive prioriteret, internt hos Apple.

Den ofte omtalte milliard dollars som Apple vil bruge på indholdsproduktion, er planlagt formøblet af Jamie Erlicht og Zack Van Amburg, der er et par “Sony TV veteraner”, som vi beskrev her, på vores søstersite.

Og hvis enkelte skulle være i tvivl om de kan få millioner til at kigge for Apples kommende 4K TV, i HDR, har Jamie Erlicht og Zack Van Amburg, her på det sidste skabt og produceret, “The Tick”, “The Last Tycoon”, “S.W.A.T”, “Preacher” og både “Blacklist” og spin off “Blacklist Redemtion”.

Flere af disse serier er i den forbindelse så nye at de end ikke er på TV endnu, herhjemme, eller i USA, mens andre findes på Amazon Global, Netflix ditto, Hulu og HBO.

forsinbket.jpgSå Apple er altså på vej til at kaste sig ind i kampen om seernes opmærksomhed.

En kamp, vi seriøst tror at Apple har muligheden for at gå top 3 i, på kort tid.

Rent hardware mæssigt er der fortsat ingen der ved hvor kraftig det kommende Apple TV bliver.

Forventningerne er dog at det bliver pænt kraftigt, da det hele jo bliver app styret, ganske som det skal kunne håndtere 15-35 Mbit/s båndbredder, i H265.

Den heftige båndbredde, der – idag – er “nede” på omkring 15 Mbit/s, gætter vi på at både Apple og Amazon vil skrue op for, nu hvor UHD Blu Ray 4K, er oppe i 100-128Mbit/s i H265.

Det kræver med andre ord en pænt heftig computer, der jo også – gerne – må kunne leve et par år hjemme hos forbrugeren, før den skal opgraderes.

amazonting.jpgI den forbindelse er det på sin plads at pointere at Apple også arbejder en del med AR, eller augmented reality, der kan vise sig at blive relevant i forhold deres Apple TV, ganske som at Apple jo er pænt gode venner med Hollywood.

Som vi forstår det, så gode venner at de lige nu skændes om prisen på premiere film, altså samtidig med biografpremieren i USA, skal koste 19.99 dollars i 4K HDR på premiere dagen/ et par dage senere, eller 25 – 30 dollars, som Hollywood gerne så det.

Sikkert ser det dog ud til at være at prisen bliver deromkring for indhold der – stadig – ikke er til at finde i den lokale Nordisk Film biograf i 4K.

Eneste kedelige – minus – skulle være at Amazons 4K HDR app, til det kommende 4K Apple TV, ikke når at blive færdig til premiere dagen.

Omvendt, så vil der formodentligt være bunker af andre film og TV serier, vel sagtens i 4K UHD, den dag.

Så folk der ikke kan leve uden at se en af Amazons UHD serier, må se dem online i stedet.

Vi omtalte lige kort AR, der er et stort og potentielt Apple sats.

Her et par eksempler på hvad det kan bruges til.

Pænt relevant for indholds producenter.