Phantom VEO 4K er ude

Den korte historie er som tidligere at det fortsat er hundedyrt at få fingre i et Vision Research Phantom Flex 4K.

Og så er det tungt og besværligt.

Fik vi nævnt at det er hundedyrt.

Ikke mere. ( ikke helt så meget i hvert fald, red )

smodellen.jpgVision Research valgte nemlig for et års tid siden at begynde at tilbyde en “billig” linie, som de kalder for VEO.

Denne “snyder” lidt.

Dette forstået sådan at den globale shutter ikke er “helt så global” som på et flex, ganske som der også er sparet andre steder. ( der er en global shutter men det rolling shutter der er “prioriteret” )

Det betyder – desværre – fortsat ikke at der er tale om et billigt kamera.

Priserne starter således stadig ved 60.000 dollars, for et VEO 4K, der kommer i en række versioner, som PL/L og S, der ( vist nok ) også kan være et PLS eller LS.

Det er muligt at købe huset med netop det mount, der ønskes, da det – som vi læser det, er tilkøb oven i grundprisen.

VEO4K familien har – som pointeret – en global shutter, men da kameraet er målrettet folk der ikke har 50-100K Watt flickerfree HMI i bilen, er det faktisk den rullende shutter, der er nærmest.

veobafgfra.jpgDenne kan så indstilles “forskelligt” fra kameraets hastighed, hvilket giver “en lille smule Jello”, men som til gengæld sparer 95KW flickerfree HMI, på de fleste optagelser.

Når det er på plads at VEO serien er en “discount version” af Phantom Flex serien, er der absolut intet discount over VEO serien.

Lige ud af kassen kan der nu optages 1000 FPS i heldig 4KDCI. ( på topmodellen)

Har du travlt og kan nøjes med 1080HD sker der så ellers noget.

Så er hastigheden oppe på 1975, i opløsningen 2048 x 1080, hvilket reelt er 2K DCI, som omvendt er så tæt på 1080P, at du bare klipper lidt af siderne, hvis du vil “ned” i HD.

Specs på de to nye VEO kameraer er at de er udstyret med en “35mm” 9.4-megapixel, 12-bit CMOS, der har pixel størrelse på 6.75 micron.

Det er “relativt store” photosites, hvilket kunne betyde at kameraet har en – marginalt højere – tidligere kameraers native ISO, der mere var på 320 end 640-800 ISO, selv om at de – for eksempel – skrev at den var 1250.

Phantom VEO4K serien kan ydermere købes i to versioner, i forhold til hukommelse.

siden-5.jpgDe kommer således med 36 GB eller 72 GB RAM og inkluderer SDI og HDMI video out, der kun er til monitorbrug.

Der er som vi forstår det mulighed for at tilkøbe eller vælge en model med indbygget CFast 2.0 slot, hvilket giver mere fleksibilitet i forhold til Gimbal og/eller drone arbejde.

Pænt relevant nu hvor grundmodellen vejer omkring 2,8 kilo.

Phantom Flex 4K huset vejer til sammenligning over 5 kilo, før juletræet monteres.

Det bliver pænt hurtigt til 10 kilo, hvorfor de små VEOer hittede, da de kom sidste år.

I erkendelse af at OLPF, altså Optical Low Pass Filters er relevante – og forskellige – ved forskellige hastigheder og “looks”, tilbyder Vision Research en række OLPFs til den dyre af modellerne.

I den forbindelse kan “grund modeller” kun optage 4K i op til 500 FPS, mens topmodellerne kan klare 1000 billeder i sekunden i 4K DCI.

Vi gætter i den forbindelse på at “de fleste” ikke vil have brug for 1000 FPS i 4K DCI foreløbig, hvorfor prisen – formodentligt – kan holdes lidt nede ved at vælge 500 FPS modellen.

Vision Research har ydermere bemærket at filmfolket er friske på deres kameraer.

Derfor er der nu support for Anamorphic De-Squeeze, som vi gætter på ikke er i “realtid”.

Ellers kræver det nærmest sin egen computer at De-Squeeze 1000 4K Anamorfiske i sekundet.

Nu er der slet ikke 4K video ud af kameraet, da det også er sparet væk, ganske som Vision Research følger trenden og blot “har lovet” at der vil komme De-Squeeze i VEO serien.

Ved en senere FW update.

Slutteligt er der ingen play back fra CFast kortene.

Du optager jo i RAM, der “automatisk” gemmer optagelserne på CFast kortet, der ikke kan afspilles i huset.

Derfor burde/kunne rutinen blive at du optager, fylder et CF kort op, og skifter dette, uanset da det er lettere og hurtigere at slette kortet et andet sted.

Heldigvis er det muligt at tilkøbe en 10Gb Ethernet port til VEO kameraerne.

Denne er dog heller ikke med, og er altså et tilkøb.

Med det forbehold at det er muligt at købe en 10Gb Ethernet port, gratis, da Vision Research håber på at det kan motivere enkelte til at investere nu.

Efter december koster denne port +3000 dollar.

Kameraet optager forresten 64GB på 5 sekunder ved 1000 FPS i 4K DCI, og da CFast kort ikke rigtigt kan flytte mere end 90MB i sekundet er det altså pænt relevant med enten altså hysterisk langsomt.

Så enten Ethernet eller en hulens masse CFast kort, der hele tiden tømmes og kontrolleres i forhold til om optagelsen skal laves om eller beholdes.

Her de specs vi har.

35mm 9.4-megapixel sensor ( det er ikke forklaret om de mener S35, eller om sensor fysisk er 35mm i bredden )

Global shutter, der kan skiftes rolling shutter “for increased dynamic range” ( og så sparer du en masse lys )

4K-990 ( topmodellen ) kan op til 938 fps i 4096 x 2304 og 1000 fps i 4096 x 2160.

1975 fps i2048 x 1080

Der er en 10Gb Ethernet option, der er gratis nu og som senere koster 3K dollars.

Sørrelsen er 12.7 x 14 x 15.2 cm og vægten er 2.8 kilo

Der er HDMI og 3G-SDI video outputs, men ikke dual/multi”HDSDI og ingen 4K ud

Grundmodellen starter på 60.000 dollars. Topmodellen er væsentligt dyrere, et forsigtigt gæt er 100-120K dollars.

Her lidt 4K sloWmo pjat.

8