DR skal have ny dramachef

DR kan se frem til en ny chef på drama området.

Piv Bernth, der har “bestemt” hvilke drama produktioner der skulle på DR, her de sidste tre årtier, har nemlig besluttet sig for at vil videre. ( hun var producent på “Nikolaj og Julie” og “Forbrydelsen” )

Så hvis du mener at du har forstået den måde DR laver drama på, er der altså et job til dig ude på DR, da det hele går ret hurtigt, som vi forstår det.

Piv Bernth, har dog “kun” været egentlig dramachef, men har været oppe i de tynde luftlag på DR, de sidste 30 år.

piv853.jpgDRs kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen er ærgelig:

-Der er ingen tvivl om, at det er et tab for DR, at Piv Bernth har valgt at stoppe som dramachef. Men selvom jeg gerne havde set Piv Bernth fortsætte, så har jeg også forståelse for hendes ønske om at prøve noget nyt. Jeg vil gerne takke Piv Bernth for hendes imponerende indsats for at give danskerne nyskabende tv-drama i verdensklasse. Jeg ønsker Piv Bernth held og lykke fremover, slutter hun.

Ganske morsomt er Piv Bernth på vej til selv at etablere et produktionsselskab, hvilket sker i løbet af november måned, hvor hun forlader DR.

Tilbage på DR lover Tine Smedegaard Andersen at DR fortsat vil udvikle på “DRs internationalt anerkendte dramaafdeling, der fungerer som væksthus for talenter, både kunstnerisk og teknisk inden for dansk film og tv”.

Selv om at Piv Bernth først blev DR dramachef i 2012, er det fatisk hende der har været boss – eller EP – på serier som “Forbrydelsen”, “Borgen”, “Arvingerne” og “Bedrag”.

Piv Bernth siger:

-DR har været min hjemmebane i over 30 år, som freelance-instruktør, producent og de seneste fem år som dramachef. Det har været en fantastisk lærerig og storslået epoke at være en del af. Tiden er rigtig nu til at lade nye kræfter komme til i DR, og jeg glæder mig til at tage nye udfordringer op, slutter hun.

Piv Bernth, der var med der i 2002 hvor “Rejseholdet” vandt en “International Emmy”, der året efter blev fulgt op af “Nikolaj og Julie”.

DR er siden blevet nomineret 22 gange og har alt i alt modtaget fire Emmyer, hvoraf de to er for dramaserier.

De sidste to er for “udviklingen af ny, original, banebrydende tv-dramatik”.

Ganske morsomt og – måske – helt uden sammenhæng, vælger Souschef i DR Drama, Lars Hermann, og producenterne Dorte Riis Lauridsen og Anders Toft Andersen også at forlade DR.

Det sker nærmest på helt samme tidspunkt som Piv Bernth siger farvel.

Producent Karoline Leth siger først farvel til marts 2018.

Ikke overraskende skal de alle starte i “det private produktionsselskab” som – gætter vi – Piv Bernth er på vej med.

Den heftige bortgang, der ser ud til at være betinget af detaljer DR ikke har brug for at løfte sløret for, kommenterer kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen, sådan.

-Vi kommer i DR helt sikkert til at savne disse utroligt dygtige mennesker, som har valgt at prøve kræfter med opstart af et produktionsselskab. Heldigvis har DR Drama jo et ekstremt højt kunstnerisk og produktionsmæssigt niveau, som i årevis har høstet anerkendelse både herhjemme og internationalt, så de nye kunstneriske kræfter, der fremover skal videreudvikle en stærk DR-dramaafdeling kommer til at stå på en solid grund, slutter hun.

Piv Bernth er dog ikke helt ude af huset endnu.

Da hun er EP på “Herrens Veje II” og “Liberty” serierne forventes hun at være med når der disse produktioner går i gang i perioden 1. december 2017 frem til den 30. september 2018.

Hendes funktion bliver EP, eller executive producer, “i et begrænset antal timer på de to produktioner”.

Anders Toft Andersen vil i samme periode være “tilknyttet freelance som kreativ producer på “Bedrag III”, hvor han vil være med til at “bidrage til at sikre færdiggørelsen af den igangværende produktion”.

DR drama, der reelt består af 25 personer, og somn har et ukendt budget der kunne være på +300 millioner kroner om året, bliver dermed først “meget mindre” engang i løbet af næste år.