Canon vinder en Emmy

Når de årlige Academy of Television Arts & Sciences (ATAS) Emmyer uddeles er det lige før at John Hudson bliver nødt til at slå et smut til Hollywood.

Canon er dog en stor butik, så det kunne jo tænkes at det ikke er den produktansvarlig for Pro i Norden, der tager til lala land, men derimod et par af de helt tunge fra Canon Inc.

17-120.jpgFor eksempel dem der har udviklet de 4K zoomobjektiver, som Canon vinder en pris for.

Og selv om at det kan undre lidt, er det ikke kun den vilde 50 – 1000mm T5.0-8.9, der vinder en pris, men alle Canons 4K zooms. ( prisen for denne er forresten 70K dollars, red. )

Dermed kan dem der har investeret i de budgetvenlige Compact Cine Servo Zooms, CN-E18-80mm T4.4 eller CN-E70-200mm T4.4 glæde sig over at de skam da skyder lystigt løs med en – eller flere – Emmy vindende zooms, der forresten er kendte for at lave heldige billeder.

18-80.jpgLidt mere forkromet vinder Canon Inc. ved den kommende 69. Teknologi og ingeniørarbejde Emmy, en Emmy for deres “komplette udvalg af 4K-zoomobjektiver til storformat, single sensor kameraer”.

Canon selv mener at deres zoom serie, der jo reelt er fire forskellige serier, Cine Servo serien, Compact Cine Servo serien, Avancerede zoomobjektiv serien og endelig deres Kompakte zoomobjektiv serie, er “udviklet til at imødekomme en international efterspørgsel, blandt andet efter et langt (CN20x50 T5.0-8.9 – 50-1000mm), Super 35mm-objektiv, der “giver større kreativ frihed i produktionen af naturhistoriske programmer og dokumentarer”.

Behovet var konkret at det skulle være muligt at “indfange et cirka 1,5 meter højt motiv i fuld størrelse fra omkring 100 meter afstand”, hvilket kræver en brændvidde på 1000mm, hvorfor Canon opfandt den vilde 50-1000mm, der på trods af den “endog meget lave” lysfølsomhed er blevet en særdeles populær zoom.

kodben-3.jpgSom en – lille – anekdote besluttede Canon at denne zoom ikke måtte veje over 7 kg eller være længere end 40 cm.

Begge dele er blevet overholdt, hvorfor filmfolket – som eksempel – ikke længere behøves at indleje den vilde 1200mm der – selv om at der er tale om en “fast” SLR optik – der både vejer væsenligt mere, og er meget længere.

OK, 1200mm vejer sygt meget mere. ( 16,5 kilo )

Det er ikke tilfældet med CN20x50 T5.0-8.9.

Vinderne der blev præsenteret for få timer siden ( den 25. oktober på SMPTEs Annual Conference i Hollywood, red. ) melder Canon ind i en eksklusiv gruppe af producenter der har udviklet lækkert produktionsudstyr til os, og som har vundet en Emmy for det.

skod1.jpgJohn Hudson der som pointeret er produktansvarlig for Pro i Norden, er i hvert fald glad.

-Billederne, som vi beundrer på skærmen, begynder alle sammen med objektivet, starter han og fortsætter.

-I takt med at publikummer udvikler sig og i stigende grad forventer 4K-opløsning som minimum, er det vigtigt, at objektivteknologien følger med. Vi er meget glade for at modtage denne eftertragtede pris som anerkendelse af håndværket bag de objektiver, som professionelle historiefortællere har tillid til verden over, slutter han.

Cine Servo 50-1000mm T5.0-8.9, der er verdens længste 4K-zoomobjektiv til storformat, single sensor kameraer, vurderes af flere til at være rigtig heldig i mange situationer.

14-60.jpgSåledes også af Al Berman, der er producent, på “Earth Live”.

Han siger:

-Cine Servo 50-1000mm objektivet var den perfekte optik til det, vi ville indfange, da vi optog Earth Live, starter han og fortsætter.

-Når fotograferne indfanger dyreliv i deres naturlige omgivelser, har de ikke ofte muligheden for at komme helt tæt på, men med Canons Cine Servo 50-1000mm føltes det, som om de var midt blandt dem. Det er nok det bedste wildlife-objektiv, som p.t. findes på markedet, slutter han.

De optikker/zooms det handler om er følgende.

Cine-Servo-objektiver

CN20x50 T5.0-8.9 (50-1000mm)

CN7x17 T2.95-3.9 (17-120mm)

Compact Cine Servo-objektiver

CN-E18-80mm T4.4

CN-E70-200mm T4.4

Avancerede zoomobjektiver

CN-E14.5-60mm T2.6

CN-E30-300mm T2.95-3.7

Kompakte zoomobjektiver

CN-E15.5-47mm T2.8

CN-E30-105mm T2.8

Det er muligt at læse mere om de herlige zooms [her->https://www.canon.dk/pro/cinema-lenses/

Vi har fundet lidt videoer.