DR Lover et veldækket kommunalvalg

DR ser ud til at være endog meget forberedt til at gøre det kommendet kommunal og regionsvalg, den 21. november til en rigtig TV gyser.

Planen er i hvert fald at blandt andet Andreas Kousholt og Jacob Weil fra “Danskerbingo” på P3, kigger længe og meget på blandt andet en række uddannelsesinstitutioner i forbindelse med det kommende valg.

Da de jo laver radio, er denne “tour de uddannelsesinstitution”, naturligvis en del af deres radio program.

skaldet.jpgDet er dog ikke kun på P3, DR dækker de “98 unikke lokale valg i kommunerne og fem i regionerne”.

Det er også på P4.

Her vil de i alt “ni distrikter”, som P4 er inddelt i, få en “naturlig nøglerolle i DRs dækning af kommunalvalget”.

Som DR videre skriver det, er det “DRs ambition er, at klæde borgerne på med viden om deres kommune, så de kan træffe det rigtige valg for dem og deres hverdag”.

Jan Ørskov, der er chef for DRs distrikter ( altså P4 ), siger:

-Det her er virkelig kernestof for P4, og vi kommer vi til at følge alle valgene tæt før, under og efter valgdagen den 21. november. Vores mål er både at oplyse lytterne om, hvad der er på spil i netop deres kommune samt at engagere dem i debatten om deres lokalområde, slutter han og bliver suppleret af nyhedschef i DR Thomas Falbe.

gintberg.jpgHan siger:

-Udover at gå tæt på hvordan borgerne oplever den lokale skole eller ældrepolitik, vil vi gerne bruge kommunalvalget til, at vi kommer til at kende hinanden bedre og vide lidt mere om hinanden på tværs af landet. Der er mange forskelle, men også ligheder mellem landets kommuner og ved at sende fra hele landet kan vi forhåbentlig bidrage til, at vi bliver lidt klogere på hinanden på tværs af landet, slutter han.

DR har dermed også planer om at sende levende billeder fra “hele landet”, i form af en “lang række programmer der rykker ud af deres vanlige studier”.

Som eksempel vil DR1 være at finde i Køge, “hvor en gruppe borgere rykker ind på rådhuset og overtager prioriteringen af den kommunale pengekasse”.

Og nu hvor Jan Gintberg, ydermere tager rundt i landet i “Langt fra Borgen”, kan seerne glæde sig til indsigt i “forskellige kommuner”, der opnår særstatus i “to særudgaver af Gintberg på kanten”.

p3.jpgDR2 tager til Aalborg, hvor de stiller skarpt med “Oprør på plejehjemmet”, hvor det kommer til at handle om ældreplejen, der bliver fulgt op med en livedebat, for de beboere der ikke er gået bort, på Musikkens Hus på havnen i Aalborg.

Selv Clement Kjersgaard forlader hans sædvanlige studie, og tager til Ringkøbing og til Salbrovad, der for specielt uoplyste befinder sig på Fyn.

DR3 skal også ud i landet.

Det gør de i form af “Drengene på kanten”, hvor Valdemar og Dennis stadig prøver på at “finde meningen med kommunalvalget i Lolland Kommune”.

P1 er også engageret i det kommende valg.

“P1 Debat”, “P1 Orientering” og selv “P1 Morgen”, vil således besøge en række kommuner, og der kigge på hvordan valget udspiller sig i ugerne op til selve valget.

Slutteligt kan brugere af dr.dk tale med en såkaldt “chat-bot”, der er en slags (?) robotversion af Kåre Quist.

Selve valgaftenen bliver slutteligt sendt fra syv forskellige studier fordelt ud over hele landet.

Ask Rostrup bliver dog i DR Byen i København, for at holde de mange locationer og andet sammen med den generelle udvikling af valgets mange resultater.