DR hænger ud med menneskesmuglere

DR1 kan åbenbart noget ingen andre kan.

Nemlig at få de gangstere, der også er kendt som “menneskesmuglere”, til at “stå frem” og tale åbent og ærligt om deres arbejde.

Som DRs presse afdeling, der retteligt burde kaldes for deres markedsføring kan beskrive det, har “millioner af mennesker ulovligt krydset grænsen ind til et europæisk land”, det sidste års tid.

Og det er et par af dem DR – Helt usædvanligt – har fået mulighed for at følge, i form af en slags samarbejde med menneskesmuglere, der åbent fortæller om deres forretning.

En forretning der – som bekendt – handler om “smuglingen af tusindvis af migranter til Europa”. ( der var millioner i den forrige sætning )

smuglerne.jpgSom vi alle har oplevet det, er TV – og dermed også DR1 – fuld af “billeder af migranter i overfyldte og synkende gummibåde på Middelhavet”, der alle – uden undtagelse – bruger menneskesmuglere, der i de fleste medier ofte “beskrives som simple forbrydere og skrupelløse forbrydere”, der udelukkende prøver på at “tjene penge på sårbare og udsatte migranter”.

Deres dårlige brand til trods, vælger menneskesmuglere ( nogle ) at “åbne døren på vid gab til deres ulovlige og hemmelige værksteder”, som DR1 har fået lov til at besøge.

Alt sammen noget seerne kan glæde sig til at opleve i “Menneskesmuglerne”, som DR sender den 27. november.

Naturligvis i den bedste sendetid, så seerne har haft tid til at finde kringlen eller det bløde brød frem til filterkaffen.

Programmets redaktør Poul-Erik Heilbuth, glæder sig til at premieren.

Han siger:

-Med “Menneskesmuglerne” åbner vi op for et ulovligt og hidtil lukket miljø. Vi beskriver de mekanismer, der er i spil, når mennesker ulovligt smugles over landegrænser, og som indenfor de seneste år har bragt millioner af illegale immigranter til Europa. Vi følger både smuglerne, migranterne, ledende europæiske politikere og en af Europas førende anklagere indenfor denne kriminelle branche, slutter han.

Omdrejningspunktet i produktionen er Ali.

Han er en syrisk menneskesmugler.

Han arbejder for en “stor kriminel organisation af menneskesmuglere”, “et sted i Tyrkiet”, hvor hans job er “at skaffe migranter”, ganske som at logistikken omkring “redningsveste og gummibåde”, er lidt af et mareridt.

DR1, har åbenbart fulgt Ali i et års tid, hvor det blandt andet er blevet tydeligt at “jagten for alvor er gået ind på menneskesmuglerne”.

Og da både politi og sikkerhedstjeneste er på sporet af ham i løbet af tilblivelsen af “Menneskesmuglerne”, er Ali hele tiden nødt til at passe på ikke at blive smidt i fængsel.

Menneskesmuglerne “har dog effektive modsvar til det stigende pres og fokus fra politikere og myndigheder”.

En anden menneskesmugler er Yahya.

Han arbejder med de lidt mere velbjærgede migranter.

Dem der ikke orker gummibåden over middelhavet, kan i stedet betale ham lidt penge, hvorefter han tryller “stjålne og falske papirer” frem.

Menneskesmuglernes “værksted”, som DR tager seerne med ind på, er således “fyldt med bunker af stjålne pas”, der “på en gammeldags skrivemaskine” suppleres med “falske identitetskort”, der matcher passene.

Produktionen, er af samme årsag optaget på alt fra “turistkameraer” til mobiltelefoner, hvorfor det ikke er alle billeder der er ligeså smukke som dem DR1 ofte viser.

Til gengæld har det betydet at det er “muligt for seerne på nærmeste hold at følge med, når en af Yahyas kunder forsøger at flygte til Tyskland. Et forsøg hvor der langt fra er garanti for succes”, som DR videre skriver det.

Se produktionen den 27. november.