Hvis du ikke har set de der Panavision Primo Artiste

Hvis du stadig ikke er på vej mod BSC Expo, er her lige endnu en grund til at kigge forbi.

Panavision skulle nemlig have besluttet sig for at kigge forbi, med deres Primo 70 8K Series, der idag hedder Primo Artiste .

glas7.jpgOg nu hvor deres “T1.8 eller hurtigere” serie, begynder at få lidt fodfæste ude i verden, kunne det jo være at du også lige skulle kigge forbi, og se om den her 8K serie optikker, er det nye look du leder efter.

Primo Artiste serien, der – reelt er født til the Millennium DXL, er alle lynhurtige, bedst understreget af at deres 100mm og 150mm begge er T1.8.

Bevares, deres kommende 14mm og 27mm optikker bliver lidt langsommere.

27mm er fortsat ukendt, men deres 14mm bliver en “sløv” T/3.1.

Omvendt kan vi nærmest garantere for at det ikke betyder meget, da den er bred nok til at få smilet frem hos de fleste.

Vi tillader os ydermere at gætte at det ikke er fysisk muligt at bygge en lynhurtig 14mm uden at der skal indgås en del kompromisser.

gals2.jpgOg da det ikke er et ord der eksisterer hos Panavision, er der ikke meget andet at gøre, end at tjekke BSC Expo ud, og – måske – se den her 14mm, der stadigvæk først kommer “senere i år”.

Primo Artiste serien, der på et tidspunkt ender med at inkludere en 27mm, en 35mm, en 40mm, en 50mm, en 65mm, en 80mm, en 100mm, en 125mm, en 150mm, en 200mm, en 250mm og den omtalte 14mm, vil ikke desto mindre være en del af oplevelsen omme i England i den kommende weekend.

Bevares.

Det er helt sikkert at Panavision også viser deres Millennium DXL frem.

Igen.

Den har været ude og lave en masse, så du har måske allerede bemærket billeder skabt på dette kamera.

3glas-2.jpgEllers ved vi at en ( ikke præciseret ) US Samsung reklame er skudt på Millennium DXL med Primo 70 optikker ( før de kom til at hedde Primo Artiste), og så er S.W.A.T. piloten skudt på dette kamera.

Noget den kommende X-Men “kids” også er.

Vi har fundet et par promo videoer for begge.

Se nederst.

Er det ikke nok med heldigt glas fra Panavision, er Grip Factory Munich også til at finde på BSC Expo.

Og selv om at det er muligt at købe både Primo Artiste serien og de heldige dollyer og kraner som Grip Factory Munich skaber, behøves du jo ikke formøble hele formuen.

BSC Expo er stadig stedet hvor du oser lidt, og bliver inspireret.

Skulle du i den forbindelse være interesseret i Primo Artiste serien, er den fuldt “mekaniske” da der – overhovedet – ikke er plads til noget som helst.

cam3-4.jpgIdeen med Primo Artiste serien, er nemlig at lave den mest muligt kompakte serie, der samtidig er hurtig nok.

Og da looket samtidig er tænkt lidt “vintage”, er der pænt mange film/serier denne optik serie passer til.

Spekulerer du i den forbindelse på at investere i et Millennium DXL, er det på sin plads at nævne at brugere af dette kamera, specielt nævner Panavision nye HDR OLED VF, der som navnet antyder er en HDR viewfinder der tilbyder 600-nit lys og en indbygget “heater”, så fotografens øjne har det lidt bedre, næste gang du optager i Alaska på et Millennium DXL.

Kontrasten i viewfinderen er oppe på 1.000.000:1, hvilket burde være en del mere end både biografer eller TV skærme overhovedet kan vise.

cam2-10.jpgHer et par produktioner der er skudt på et Millennium DXL.

I tilfældet med S.W.A.T. er det også Primo Artiste optik serien der er i brug.