Zulu bliver lidt mere lyserød

Faste seere af Zuu, må formodes at være unge mænd, der – potentielt – er blevet en del ældre, altså hvis de har set Comedy på Zulu, siden det startede.

Heldigvis ser kanalen nu ud til at skifte stil, og dermed – ligeledes potentielt – seere, da det nu er blevet tid til at blive lidt mere lyserød.

Det er med andre ord, blevet tid til de unge kvinder.

Og da de som bekendt ikke er til Stand UP, men til dating, er det såmænd blevet tid til et nyt “Singler Dater I Undertøj” format på kanalen.

metal.jpgOg nu hvor det hedder “Klæd mig af”, kan seerne se frem til et fint lille format, hvor deltagerne opfører sig pænt som kun Curlingbørn kan, mens de er på date i et koncept, der foreskriver at de bliver i sengen hele tiden.

Bedst, eller værst (?) af alt, starter de i fornuftigt uldundertøj, nu hvor det ellers varme Tungstens lys, for længst er blevet udskifte med LED, ganske som det ser ud til at deltagerne i den grad holder hænderne over dynen.

Proucent er Mastiff TV, der har været forbi Tinder. Dating.dk og Match.com.

Om det så er dem der sponserer formatet, finder du ud af ved at kigge med den 19. februar, der allerede i første program har planer om at teste hele fire singler.

Planen er at se om de “kan falde for hinanden, når de mødes på den noget utraditionelle og eksperimenterende date, som starter med, at de skal klæde hinanden af”.

Denne tilgang, er oplagt meget forskellig fra de mange “online datingsider”, der jo ikke giver den enkelte muligheden for at få den potentielle partner til at tage tøjet af.

Det kan de så få lov til på Zulu.

“Klæd mig af” giver ydermere også seerene muligheden for at se hvad der sker når to unge voksne “mødes i en seng og får beskeden klæd hinanden af”.

grin.jpgDeltagerne der er mellem 18 og 55 år, ser ydermere ud til at udvide seergruppen på Zulu, hvilket er ret smart, da det viser sig at mange kvinder over 50 år i følge de nye tal, ser væsentligt mere TV, end – for eksempel – unge mennesker, i det hele taget.

Zulu-redaktør Asger Schønheyder siger:

-“Klæd mig af” er et sjovt og ægte datingprogram, der handler om sårbarhed og ærlighed lige fra begyndelsen, men som også byder på masser af humor og akavede øjeblikke undervejs. Vi vil på Zulu gerne hjælpe singler, der søger efter den ægte kærlighed, men vi vil gerne gøre det på en utraditionel måde, og det må vi sige, at det her datingprogram gør. Singlerne stiller hinanden en række spørgsmål, som er særligt udvalgt til at bringe dem tættere på hinanden, og det er, uden at de kan gemme sig bag en facade af tøj. Det er grænseoverskridende, men måske også en øjenåbner for nogle, slutter han og bliver suppleret af Mie, der efter hendes date foran rullende kameraer, siger:

-Daten var anderledes, fordi man bliver klædt af både fysisk, men også lidt psykisk. Man skal virkelig åbne sig op, og man får nogle spørgsmål, der skal lede en. Hvis jeg mødtes med nogen over en kop kaffe, så ville jeg stadig være ærlig, men selv kunne lede spørgsmålene på en anden måde, starter hun og bliver suppleret af Mark.

-Jeg synes, daten gik rigtig godt, og vi fik grint meget. Jeg tror, jeg har lært Mie meget bedre at kende på denne her date end på en hvilken som helst anden. Det, der overraskede mig ved denne date, var, at selv om man var afklædt og nærmest helt nøgen, var det ikke så akavet, som man skulle tro, slutter han.

Bedst af alt kommer både Mie og Mark fra Hillerød, hvorfor de blandt andet kunne tale om geografi.

Formatets “gud”, der er en lille monitor, der taler til de medvirkende tvinger dog også de medvirkende til at tale om “hvad de tænder p唝 og “om de tror på Gud”.
_
Første program, starter dog med Lukas, der er til metal-musik, der møder Kia, der ser ud til at være til tatoveringer.

De er begge – i følge presseomtalen – “følsomme væsener”, der hurtigt “afslører uventede sider af sig selv”.

Der er som pointeret premiere den 19.

Og nu hvor Zulu gerne så er du bliver, følger næste program, dagen efter den, 20.

Her kommer deltagerne blandt andet til at “massere hinanden på første date”, mens de taler ud om “deres forhold til deres familier og besvarer andre private spørgsmål”.