Nu handler det pludselig for meget om tal

De sidste par måneder ser ud til at have sat turbo på en potentiel beslutning.

DR står til at blive rundbarberet og ellers sendt i skammekrogen, af stort set alle brugere.

Og når DR nu – ser ud til – at stå foran sådan en omgang, er det vel oplagt at DR selv forsøger på – mange måder – at pointere at et “smadret” DR, jo er synd for de fleste, herunder de mange direktører.

hand-2.jpgI sidste uge, kunne interesserede som eksempel læse at en økonomichef, eller hvad hans titel nu er, kunne fortælle at årsagen til at DR ikke gider betale deres løst ansatte en realistisk løn for at have stået parat til at hjælpe, her de sidste 20-30 år, er fordi der skal spares på produktions budgettet. ( udgifter til mennesker )

Det er nemlig helt oppe på 400 millioner kron om året nu, hvilket den direktør synes er dyrt.

Enkelte kunne et kort øjeblik stoppe op og tænke over at den samlede prioritering af dem der åbenbart producerer alt indhold, bare koster 10 procent af budgettet.

Et andet tiltag som DR har været forbi, er den smarte “omskrivning af virkeligheden” der handler om at DRs bestyreslsesformand synes at det ville være fint ( når det nu ikke kan undgås ) at komme på finansloven.

tal1-2.jpgSå skal “alle betale”.

Og hvis politikerne lige kunne nøjes med at beskære DR med 12,5 procent, er det fint, synes han videre.

Detaljen, er blot at at der allerede er mere end 10 procent af befolkningen der ikke betaler for DR. (der hele tiden mister “kunder” og taber penetration, da stadig færre reelt har adgang til DR )

Enten fordi de ikke vil, fordi de ikke har en mobil, eller fordi de kun har en radio.

over30.jpgDet regnestykke, har du genemskuet nu, ikke.

Det samlede tab for DR, efter en overførsel til finansloven ville blive et nettotab på under 2,5 procent, der – naturligvis – skal tørres af på alle andre end de her direktører der fortsat håber på lønstigninger på 60.000 om måneden, som den øverste chef fik, for et par uger siden.

For ligesom at følge med prisudviklingen.

Samtidig med at løst ansatte bliver bedt om at arbejde til en slagter-elevløn fra 1984. ( der såmænd var fin nok, der for 34 år siden, red. )

tal2-4.jpgNu melder endnu en direktør sig så ind i kapløbet om et nyt velbetalt job, eller blot muligheden for at beholde det hun allerede har.

Denne gang handler det om det uheldige i at skulle spare, da det jo vil gå ud over det “væsentlige” nemlig indholdet.

Her er der vel ikke så meget andet at sige, end at DR jo ser ud til at have besluttet sig for at mene at de 400 millioner kroner det koster at producere omtalte indhold, er alt for meget, hvilket har fået Direktøren for DR Medier til at bruge den arbejdsgiver betalte vinterferie til at “kigge på mediedebatten”, der åbenbart “buldrer derudad”.

Og, som det så ellers bliver vurderet i dette indlæg på altinget.dk, så bliver der talt og skrevet alt for meget om “tal og størrelser”.

Uheldigt, lyder vurderingen.

Direktøren for DR Medier synes i stedet at fokus skal flyttes over på “Hvad public service kan og skal være. Nu og i fremtiden”.

“Publikum” skal nemlig have et “meningsfuldt indhold”, leveret af DR.

Der ( seerne, lytterne og læserne ) “formodentligt mest (er) optaget af, hvordan og hvor de også fremover kan blive oplyst, underholdt og udfordret, som hun videre skriver det.

Bevares.

Hvis DRs store underholdningsformater, der er netop så mange TRP”™er værd at TV2 nu har købt det største, er “oplysende” og “udfordrende”, kunne man fristes til at mene at det Direktøren for DR Medier, mest trænger til, er at få pudset vinterferie brillen.

Hun vurderer dog videre at “Public service kræver at der er “skal være et publikum, som faktisk finder og bruger tilbuddene”, hvorfor “indhold kan være nok så godt, men skal bruges i den anden ende. Ellers gavner det ingen”.

I det hele taget håber Direktøren for DR Medier at DR ( fortsat kan ) “bidrage med indhold af værdi”, samt at indholdet “har noget på hjerte, så danskerne finder noget meningsfuldt, når de bevæger sig rundt i det omskiftelige medielandskab”.

Og nu hvor der i stigende grad er “større forskelle i måden, vi danskere lever p唝, skal vi ( DR, red. ) møde befolkningen i både større og mindre fællesskaber, fortæller hun videre.

Og da det ser ud til at være blevet til, “når DR3 på en unik måde rammer de spørgsmål, der optager unge lige nu” eller når “P1 taler direkte til de samfundsengagerede” og når “P6 Beat løfter en unik musikopgave til et særligt dedikeret publikum”, er der vel ikke andet at gøre end at lade DR beholde milliarderne, og håbe på at deblot fortsætter med at gøre hvad de gør idag.

Medieforliget, som det hele handler om, skulle efter sigende blive til egentlige forhandlinger kort efter denne vinterferie.

Her har Venstre lovet at komme med deres medieudspil, der forventes at bliver omdrejningspunktet for de kommende forhandlinger.

Forhandlinger, der – ganske morsomt – kunne ende med at komme til at betyder at en borgerlig regering – i bedste Nord Korea stil – tvinger en hel befolkning til at betale for et produkt, de ikke ønsker.

I hvert fald, i følge tal – ja tal, fra en nylig jp.dk analyse, der konstaterede at 52 procent ( af alle ) ville foretrække ikke at betale for DR.

62 procent af alle der ønskede ydermere at “kunne vælge DR helt fra”.