Det er cool hvis det er gratis

DR er som bekendt samspilsramt i disse dage.

Der skal spares penge på produktionen, da der jo ellers ikke er plads til de mange ledere der skal administrere de 400 millioner det koster at producere alt indhold på DR for.

Bevares.

ingrid-2.jpgDet koster måske et par milliarder i administration.

Men sådan er det altså i et moderne mediehus.

Nu har DR så fået et nyt problem.

Registreringen af omkring 30.000 billeder, der lå og flød et eller andet sted, efter alle der vidste noget om dem, var blevet fyret.

De skal altså ordnes nu.

Og nu da DR er “vores alle sammens DR”, synes DR at det er på tide at kunderne yder lidt.

Så venligst, kig på billederne og fortæl DRs ledelse hvad der er på dem.

vaert44.jpgSom du har gættet, har DR på ingen måde ikke penge til at ansætte historikere eller andre med indsigt eller kendskab i emnet.

Derfor vælger mediehuset i stedet at “få befolkningen til at klare det problem”.

Man kunne måske gætte på at der er tale om en ledelses beslutning, der er blev uddelegeret.

Igen.

Det er jo bare 30.000 billeder som DRs ledelse ellers ikke ved hvad de skal gøre ved.

Så hvis du har tid mellem dine to jobs, da du jo ellers ikke har råd til at betale licens, kan du fise ind på dr.dk/historiskebilleder, og hjælpe DR med at spare nogle penge.

Det håber DR i hvert fald på at du vil gøre.

Og når du har kigget lidt, kan du ligeså godt “skrive nogle stikord”, så DR kan får de nu digitale billeder sat i system af nogle robotter, langt ude i Indien, eller deromkring.

spiler.jpgDet er jo også langt billigere end for eksempel bruge “loggere” som resten af produktionsmiljøet gør, når enorme mængder af billeddata skal registreres.

DR lover til gengæld at det bliver rigtigt sjovt at gense “Sonja fra Saxogade”, som du passende kan skrive på de billeder hvor denne unge pige fra Saxogade optræder i.

Der er jo bare 30.000 billeder, så befolkningen burde kune klare det lille problem i en fart.

Hvis den altså tager sig sammen.

Billederne er – overordnet – fra 1950 til 1997, og fuld af kendte værter, i enkelte tilfælde fra før de blev værter, eller blot før de var kendte fra – for eksempel – Matador.

DR har allerede haft held til at få sat 77.000 andre billeder i system, helt uden at betale for det.

Disse 30.000 nye, er derfor bare en ny omgang, der heller ikke lige er udstyret med såkaldt “metadata”.

Så hvis du lige kan skrive “for eksempel navne på skuespillere, radio- eller tv-værter, navnet på et program, kameratypen, rekvisitter, et årstal eller noget helt andet”, kan DR langt bedre sælge disse billeder som arkivbilleder.

sonja.jpgLouise Broch, der er informationsspecialist i DR Arkiv, siger:

-Man kan selvfølgelig blot sætte sig til skærmen, hygge sig med billederne og komme bag kulisserne i DR, som det har været gennem årene. Men vi vil også rigtig gerne have, at folk tagger dem og skriver emneord på dem, hvis de ved, hvad der er på dem, starter hun og fortsætter.

-DRs erfaringer med at dele de første 77.000 billeder uden metadata har været helt overvældende. Der er blevet skrevet ikke færre end 113.000 tags på dem, og det har været en stor hjælp. Billederne kan nu meget nemmere findes og indgå i DRs programmer og på dr.dk, og samtidig er basen med historiske billeder blevet meget mere spændende at dykke ned i for alle, slutter hun.

Bedst af alt har DR også udviklet et stykke software der selv finder nogle billeder der ikke allerede er blevet opdateret helt gratis.

-Det er et projekt, hvor alle der har set og hørt DRs programmer, er eksperter, og vi håber, at vi også i anden omgang kan få lyttere og seere til at hjælpe os, slutter hun mens hun tester nøglen til den Bentley DR har sparet ved at være for nærige til at betale professionelle for at registrere deres billeddatabase.