Fremtiden for medieproduktion

Hvis du stadig ikke har stiftet bekendskab med The Future Today Institute, er det måske på tide at du går det.

De udgiver hvert år en række rapporter, der kigger på – nå ja – fremtiden, spejlet i nutiden.

I år er derfor heller ingen undtagelse.

Der er dog en sjov detalje i år.

Her har de nemlig udgivet to rapporter, hvoraf den ene – mere eller mindre – kigger på medier og fremtiden for samme.

Og selv om at store dele af fremtiden ser ud til at byde på armbåndsure, hvor robotter producerer nyheder, som du bruger avatarer til at læse, da du jo ikke har tid til den slags ting, er der en række “trends” der ser ud til at være relevante i en medieverden i udvikling.

Enkelte vil jo have bemærket at seerne – som eksempel – at det er nærmest umuligt at sælge indhold til TV, der ikke tager hensyn til at en del af seerne jo skal have tid til at skifte kateder flere gange under udsendelsen.

På samme måde, er det – vel sagtens en trend – at både Zulu, Kanal5 og til en hvis grad TV3s hovedkanaler ser ud til at målrette deres indhold til “kvinder”, der åbenbart er “i 50erne”.

På den blødende forkant, henne hos “Futuristerne”, har de dog ikke det problem.

Der kigger de kun på hvad der sker henne i fremtiden.

techtrends.jpgOg i håbet om at der bliver født en masse små drenge og pigebørn, forventer de at “medierne” ( hvilket for Futuristerne inkluderer alle former for kommunikation ) løbende vil udvikle sig med noget der ligner raketfart.

Deres egen opsummering af deres egen rapport, er således at den absolutte vinder er “mobil telefonen”.

En dims alle ( også TV folk ) holder i hånden, og på højkant.

Bevares.

Dermed ikke sagt at vi alle skal ligge kameraet ned på siden.

Omvendt.

Hvorfor egentligt ikke.

Det er jo kun dem med “kateder”, der hygger max med en “bestemt TV serie fra 1978″, på TV, hver lørdag.

Forventningen hos Futuristerne, er dog ikke kun at mobiltelefonen “vinder”. Forventningen er at dem der bruger de fremtidige medier har så uendeligt travlt at de helt dropper UI”™s, altså brugerflader.

Vi har alle prøvet at rode rundt i et nyt apparat, der bare skal koge nudlerne, eller sørge for at du kan se din favorit-serie.

Desværre er det så umuligt at finde rundt i menuerne at du endte med at droppe at bruge dimsen.

Læs også  Blackmagic satser hårdt på 720P

Havde du i stedet købt en enhed uden UI, altså brugerflade.

Sørgede den i stedet for at det hele virker, helt uden at du behøves andet end – for eksempel – at tænde enheden og så ellers bare tale til den.

Der er allerede en bunke “tale til” dimser derude.

Og uden at vi er helt sikre, er Apple nu også på vej med en af slagsen ( den kan være kommet ), der kan netop det samme som alle de andre, bare på sådan en lidt mere Apple agtig måde.

Den udvikling kalder Futuristerne for “zero-UIs”.

Forventningen er at vi allerede her i 2018 vil kunne opleve en masse “zero-UIs”.

Folk har simpelthen ikke tid til menuer, der ikke virker.

De vil have stemme genkendelse, der virker med det samme.

Og naturligvis på tværs af platforme.

Så hvis du allerede taler med din telefon, og det gør du ! burde en højtaler med stemme genkendelse sgu da også kunne forstå hvad du siger, når du tænder den?

På samme måde forventer Futuristerne at specielt de elektroniske medier, der er lidt bredere end radio, TV og aviser, kommer til at bemærke fremtiden.

Forventningen er således at antallet af robotter, og AIer, der skriver nyhederne, og læser dem, så forbrugerne ikke skal spilde tid på det, forventes at eksplodere.

Derfor bør “News organizations”, der – igen – er lidt bredere end redaktionen, da pengefolket er inddraget fra starten af, holde øje med udviklingen, og selv supplere den.

Begreber som “decentralization of content”, “mixed reality”, “new types of search”, og nyt “hardware”, er begreber der bør tjekkes op på .

Journalister vil i en meget nær fremtid kunne forvente at arbejder (?) direkte sammen med AI”™er, der – som eksempel – konverterer den historie en journalist har skrevet, speaket og måske mere, til 25 andre platforme, automatisk, mens den hårdarbejdende får endnu en fod massage, den dag.

Futuristerne på FTI, forventer således at AI allerede i år begynder at fylde mere i landskabet.

Vi har lige fundet et par af de – direkte relevante trends som rapporten kigger på.

Video

Den gennemsnitlige voksne ( i USA ) bruger nu mere end en time dagligt på at se “on- line video”.

Som regel og mest på mobilen.

Måles der på alle foretrækker 46 procent at se deres nyheder som “video”, mens blot 35 procent er parat til at læse det.

Læs også  20 nye Bravia paneler fra Sony

Ganske interessant, nu hvor alle vil podcaste herhjemme, er det hele 17 procent der er parat til at lytte til nyheder.

I USA er det dem over 50 år, der vil se video, mens de 18 til 29 årige hellere vil læse.

En anden trend er de såkaldte “Connected TVs.

TV der er udstyret med apps, er for længst blevet det nye sort i USA.

De har således Amazon Prime Video, Roku, Hulu, YouTube, Showtime Anytime, iPlayer (i England), All 4 (i England), Playstation Now, HBO Now, Direct Now, Plex, iTunes, og endelig Netflix.

Alt sammen “indhold” der kan opleves på platforme der “ikke er et TV”, men som blot ligner.

Udviklingen er i princippet ikke ny, at folks TV er forbundet til Internet.

Hvad der derimod er nyt er mængden af de TV, der aldrig bliver forbundet til kabel TV eller en antenne.

Suppleret af hvor mange husstande der nu er “Connected”.

Forventningen er at der snart er ligeså mange der er “Connected”, som der er husstande med et TV, der er forbundet til kabel TV eller en antenne. Altså i USA.

Og som du har gættet, skal TV kanalerne pludselig til at slås om seernes opmærksomhed, på helt nye måder.

En udvikling der vil ( ifølge Futuristerne ) påvirke forbrugernes måde at bruge nyheder på.

Hvorfor bruge lineær tid på at se nyheder, hvis det er muligt at spole igennem dem mens der er reklamer, hvorfor se nyheder lineært, hvis det er muligt at få en opsummering på 50-100 emner, mens den enkelte bliver transportete til arbejde.

Hvorfor nøjes med en udbyder af nyheder, når der findes tjenester der har samlet 100 udbydere.

Det sidste hedder WebRTC, der er “real-time communications technology”, som Google, Mozilla og Opera allerede gør brug af.

Med dette kan brugere pludselig fortsætte med at se eller læse nyheder på tværs af platforme.

Starter du med at se en nyhed på mobilen, og tænder for computeren, fortsætter den der.

Det gælder naturligvis også bogstaver og mere.

Udbydere af nyheder der bruger denne teknologi, kan i bedste fald få deres brugere til at blive hængende lidt mere, og dermed – måske – se de der reklamer, eller det sponsorerede indhold.

En udvikling nyhedsfolket er nødt til at forholde sig til.

Læs også  Helt nyt Zulu

Som eksempel kan breaking news jo sagtens skifte platform, da brugeren jo kunne tænkes at skulle forlade kontoret, samtidig med at ønsket om at forblive opdateret er der.

Og følger den enkelte nyhedstjeneste ikke med, skifter forbrugeren jo blot denne ud med en der kan.

Forventningen er ydermere at de mange muligheder for at forbrugere selv har, der betyder at de kan streame fra alle steder i verden, vil “demokratisere” mediedækningen.

Folk streamer jo allerede på Facebook, Snapchat, Instagram og Twitter, og går “live” i et væk.

Det meste er stadig selfies med levende billeder.

Men efter demokratisering, kommer jo som regel professionalisering.

Så hvorfor bruger nyheds og indholds producenter ikke allerede disse muligheder.

Formodentligt fordi de først lige skal opdage denne “blogger/selfie” trend.

Sidste trend indtil du læser rapporten her, er de nye video og audio Story Formats.

Forventningen er at augmented reality og virtual reality er på vej til at ramme mainstream i en nær fremtid.

Når det sker, er det ikke længere den konventionelle historie forbrugerne vil se.

De vil i stedet ( måske ) opleve den, lugte den, eller høre den på måder, journalister – som eksempel – slet ikke er uddannet i at formidle, eller som broadcastere ganske enkelte ikke er i stand til at distribuere.

Broadcast er jo fortsat ( tæt på ) et bånd der bliver puttet i en maskine, hvorefter en tekniker trykker “play”, hvorefter en nyhedsvært fortæller hvad der var på det bånd.

Næste indslag.

Futuristerne selv nævner “Hardcore Henry” som en ny måde at fortælle en historie på.

Her det en hel spillefilm der bliver fortalt som POV, altså point of view.

Seerne oplever ganske enkelt kun hvad hoved rollen ser og oplever.

Heldigvis sker der en masse som du kan se i promoen nederst.

Men det forandrer ikke ved det faktum at fortællingen her er meget forskellig fra konventionelle nyheder, som eksempel.

Denne form for “first shoooter” perspektiv, bruges allerede af millioner af unge mennesker, der på ingen måde har et problem med at se “virkeligeheden” som “mixed reality”, uanset om det det er via ( andre ) interfaces end TV, ganske som at de sikkert er parate til at eksperimentere – lidt mere – end de +50 årige, der blve fremhævet som dem der helst vil se deres nyheder som “video”.

Som pointeret kan du finde hele rapporten her.

Den er gratis at hente ned.