DR3 kigger på perfekte piger

Unge kvinder bruger som bekendt de meste af deres tid foran et spejl.

Kun afbrudt af udspekulerede selfier, med den nyeste mobil, der er svær at betjene med de kunstige negle, svær at se med de over dimensionerede mode-solbriller.

Der omvendt – delvist – skjuler det nyeste “nose-job”.

Alt sammen noget der er blevet til et tema på DR3.

Eller rettere.

pigertel.jpgDe er væsentligt mere fantasifulde på DR3, hvorfor de har afsat en hel uge til dette tema.

Et tema der bliver solgt som “Helt perfekt: Når god ikke er godt nok”.

Alt sammen noget unge kvinder, og piger, kan se i uge 12, der for dem der ikke lige er født med i kalender i deres VR briller, er fra den 19 til den 25 marts.

Her kigger DR3 “på de unges kamp for at være perfekt”.

Og selv om at det helt sikkert blot er en fordom, er der – måske – lidt flere unge kvinder der går op i sådanne detaljer end unge mænd.

Dermed kunne det tænkes at DR3 også er på vej ind på det spor, hvor der satses på – unge – kvinder i stedet for mænd, da der åbenbart er flere af dem.

Tiltaget, som vi forventer er heftigt medfinansieret af fonde og organisationer, kigger på hvor i livet de “unge befinder sig”.

damehvid.jpgMange er som eksempel der hvor “ethvert valg, føles afgørende for, om de lykkes som menneske”.

Som eksempel skal de “vælge det rigtige ( perfekte ) studie”, de skal vælge den “rigtige praktikplads”, “deres første job”, og det naturligvis på en “arbejdsplads, de kan identificere sig med”, der helst skal kunne “fremme deres karrieremuligheder”.

De unge har med andre ord – absolut – ikke tid til at leve.

De skal i stedet præstere og være perfekte.

Ud over drømme job, uddannelse og den lille nye, skal de også have “perfekte” kærester, “perfekte” venner, være “underholdende” på Instagram og – generelt – lækre at se på.

Og når de ikke gør det, skal de “føre indholdsrige samtaler”, “konstant opleve spændende ting” og “være sjove og glade” 120 timer i døgnet.

Ganske som Psykiatrifonden har fundet frem til at de unge lever.

Os der ikke længere er 16 år gammel, er for længst blevet totalt forpustet, hvilket DR3-redaktør, Mads Kromann godt kan forstå.

Han siger:

-Jeg synes, de unge fortjener, at der bliver sat fokus på, hvorvidt det er deres eget ansvar at sige fra, eller om det i virkeligheden er nogle samfundsstrukturer, der bør ændres, starter han og fortsætter.

-På DR3 ønsker vi at sætte fokus på den type perfektionisme, som kan resultere i at invalidere velfungerende unge kvinder, fordi de hele tiden balancerer på randen af at knække på grund af det urealistiske forventningspres, de lægger på sig selv, slutter han.

pige77.jpgPlanen er at “være med til at igangsætte en debat om, hvorfor pigerne egentlig har det, så dårligt”.

Derfor kan seerne, der jo så mest må forventes at blive unge kvinde, se frem til “De perfekte piger”, der er et eksperiment over seks programmer, hvor Anna, Amalie, Julie og Fie, der alle “tilsyneladende er helt almindeligt velfungerende unge kvinder mellem 18 ““ 22 år”, stiller krav til sig selv, de fleste ikke kan leve op til.

“Alt i deres liv skal fremstå perfekt”. “Ingenting er godt nok”, og “kompromis er ikke en løsning”.

Bedst af alt, filmer de selv, sig selv i løbet af deres travle hverdage, så DR ikke behøvedes at have denne omkostning.

Og da det er castet til at “lukke op for tanker, de aldrig tidligere har delt”, suppleret af “at de mødes en gang om ugen, hvor de forsøger at hjælpe sig selv og hinanden med at slippe ud af deres mentale fængsel”, er der vist ikke andet at gøre end at se med.

Pigerne ( de unge kvinder ) sætter sig dog løbene også andre mål, nemlig et nyt “grænseoverskridende mål, som de vil arbejde med i den kommende uge og dernæst afrapportere til næste møde”.

Som den potentielle seer har gættet er det en “hård proces, der skal hjælpe dem med at bryde deres vante mønstre og slippe jagten på det perfekte”.

Ud over denne serie, kan seerne se frem til “Kan jeg blive perfekt?”, der er en australsk dokumentarserie om Maddy.

Hun er 19 år, og parat til at gøre alt for at komme til at ligne de “smukke og rige”.

Derfor har hun afsat ti ( TV uger ) til at spørge “medier og kendisser”, “i håbet om, at omverdenen vil se hende som perfekt”.

Slutteligt sender DR3 også fjerde afsnit af “Miss Perfect”, der stadig handler om seks piger, der er med i “Miss Danmark”.

Som altid med DR3, er der også blevet plads til flere “DR3 Dok”™en”.

Herunder “Det umulige kropsideal”, der tager fat i det faktum at “omkring 90 procent af alle kvinder og unge piger ikke kan genkende sig selv i modeindustrien og mediernes kvindebilleder”, hvorfor de “dagligt føler sig grimme og mindreværdige”.

Formatet stiller derfor spørgsmål ved detaljer som “hvor kommer billederne fra”, “hvordan sikrer man en større mangfoldighed i størrelse, etnicitet og alder” og hvordan kan man ændre “samfundets urealistiske og farlige normer for skønhed?”.

Det vil i hele uge 12 være muligt at gå på opdagelse i DRTV, der for uindviede er DRs streamtjeneste, hvor der også være kunne opleves en række andre “titler i et perfektionismetema”.