Bundesliga kan nu også

Næste gang du ser en tysk Bundesliga kamp, kan du måske se frem til at se lokale reklamer for pølser, Kims eller hvad der nu hitter på reklame kanalerne for tiden.

Bundesliga har nemlig netop åbnet op for den såkaldte “virtual advertising”, der ikke som vi ellers er vant til det, er reklamer i gulvet og andre steder, der “er en del af produktionen”.

Sidste nyt, der rent faktisk er ret smart, er at det feed, den enkelte broadcaster modtager fra – for eksempel – Bundesliga, kan tilføres lokale reklamer.

Dermed er det – pludselig – den lokale broadcaster, der styrer om der står Stryhns, eller kan ses en tysk reklame for ferieboliger i Hartzen.

va.jpgSom vi forstår det, den tyske Bundesliga de første der nu tager hul på en virkelighed, der jo reelt også betyder at alt andet kan bruges som reklamer på bander, og andre steder.

Virtual Advertising, er jo netop ikke begrænset til statiske skilte der drejer.

Alt fra promoer om næste uges programmer, til egentlige highlights fra andre kampe, kunne jo let integreret i det slut-feed, der ender ude hos seeren.

Og nu hvor Bundesliga både sælger deres første og anden division, er det altså en hulens masse reklameplads der kan eller skal sælges lokalt.

Omvendt kunne det tænkes at ende med at de reklamer der bliver vist, mens du ser Bundesliga, er mere relevante for seerne.

Konkret vil tysk-talende seere, og til stedeværende på stadions i Tyskland ikke se nogen forskel.

Det er nemlig kun den internationale transmission på udenlandske kanaler ( herunder her i landet ) der vil kunne opleve en forskel.

Producent, eller de kloge hoveder bag tiltaget, er Lagardère Sports, der sammen med teknikleverandør Supponor, der sammen med DFL, Deutsche Fußball Liga, har fundet på en måde at få det tekniske “overlay” til både at fungere på selve stadion og på internationalt TV.

Rent teknisk, fungerer det hele sådan at der er en række “certificerede” LED lamper, der sørger for at reklamerne kan ses lokalt, og at disse lamper “konverteres” til hvad det nu må være ude i den store verden.

Det kræver – som du har gættet – bare et par store computere, der ved hvad det enkelte LED laver, på et bestemt tidspunkt.

Denne “data” kan derefter konverteret – lokalt og i realtid – til hvad den lokale ( ude i verden ) broadcaster måtte ønske.

Det er lettere uklart om de “Test runs”, der kører i øjeblikket, er af ældre dato, og at systemet dermed er klar til hele verden, eller om disse test fortsætter et stykke tid endnu.

Helt sikkert er det uanset at der er tale om en gennembrud, der potentielt vil kunne ændre måden der bliver reklameret på, på de store turneringer der bliver solgt globalt.

Det er i den forbindelse DFLs datterselskab Sportcast der tester om systemet er “sikkert nok” til at DFL tør overgå til – konsekvent – at tilbyde denne mulighed til deres kunder ( udenlandske broadcastere ).

DFL har allerede indkaldt 36 Bundesliga klubber for at diskutere potentialet for “Virtual Advertising”, der jo i princippet også betyder at den enkelte klub kan køre – andre igen – lokale reklamer, eventuelt på tidspunkter hvor de store dyre placeringer ikke kører.

Det er – i den forbindelse – uklart om de lokale forhandlinger står i vejen for at resten af verden kan integrere “Virtual Advertising”, i deres output eller ej.

Som vi forstår det, er Supponor et finsk selskab, der allerede leverer til blandt andet NHL og SVG ( Sports Video Group ), og nu også Bundesliga.

Læs mere om dem her

Herunder en video der viser hvad de kan.

Supponor Reality Augmented from Supponor on Vimeo.