Det går ufatteligt godt for TV2 Danmark

Der findes sikkert enkelte der gik og troede at der var lidt krise ude i broadcast miljøet.
Intet kunne være mere forkert.
TV2 der netop har sluppet deres regnskab, tjente således næsten en million kroner om dagen, sidste år, før de såkaldte finansielle poster og skat.
Konkret blev der tjent 305 millioner kroner mod 135 millioner kroner året før.
Forklaringen på den voldsomme fortjeneste er at omkostningerne til indhold var lavere sidste år, end året før.
Omsætningen steg også en smule, til 2790 millioner kroner, hvilket er en stigning på 4 procent i forhold til året før.
Kigges der specifikt på reklameomsætningen og på abonnementsomsætningen, kom der flere abonnenter, der brugte 1458 millioner kroner på TV2, mens der blev solgt annonceplaceringer for 1284 millioner kroner.
Annoncesalget sted med 2 procent, mens salget til abonnenter steg med 6 procent.
Hele TV2 havde en seerandel blandt alle på 37,9 procent, hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint.
News, Sport og Fri havde en seerandelsfremgang på 20 procent, mens hovedkanalen og Zulu gik lidt tilbage.
Play gik frem med 27 procent.

TV2s egenkapital, der i værste tilfælde er den der skal bruges til at betale EU bøderne med, er nu oppe på 1897 millioner kroner, der omvendt kan formøbles på stedet, når TV2 bliver solgt, af en venlig regering.
Den såkaldte “Udbyttepolitik” hos TV2 betyder at der heller ikke udbetales udbytte for 2017, til ene enejeren.
Staten.
Noget TV2 ikke har betalt i en årrække.
Hver gang der er et nyt regnskab, kigger TV2 som regel også frem.
Og da de forventer en “reklameomsætning på niveau med 2017” i 2018, suppleret af et “fald i tv-sening i kommercielle målgrupper”, forventes omsætningen at kunne forblive identisk, da TV2 også er ude med prisstigninger.
Der forventes en stigning i abonnementsomsætning på 3 procent i forhold til året før.
Det sker på TV2 Play.
Forventninger til 2018 er dog lidt mindre, da TV2 har afsat omkring 75 millioner kroner til lidt sport i år, der vil spise lidt af fortjenesten.
Det forhindrer dog ikke TV2 i at være optimister på vegne af i år:
(Forventet ) omsætning på 2.790 millioner kroner.
(Forventet ) resultat før finansielle poster på 200-225 millioner kroner.
Administrerende direktør, Merete Eldrup, er glad og siger:
-TV2 er i dag den største leverandør af relevant, dansk indhold og tv-nyheder til danskerne. Nichekanalerne er i en god udvikling, hvor både TV2 News, TV2 Sport og TV2 Fri sidste år opnåede ca. 20 procent fremgang i seerandel. Samtidig har vi stor digital vækst på især TV2 Play, som i 2017 havde en abonnentfremgang på 27 procent. Det er et rigtig godt udgangspunkt – og det er vigtigt, når den kommende tid byder på stigende fragmentering og øget pres på dansk indhold fra udenlandske medieaktører, starte hun og bliver suppleret af bestyrelsesformand Lars Liebst.
Han siger:
-For nøjagtigt 10 år siden stod TV2 i store økonomiske vanskeligheder. Siden er virksomheden fundamentalt rettet op og leverer nu flotte resultater i et ellers svært marked. TV2 og stationens medarbejdere agerer i et landskab, som er omskifteligt, og hvor nye medievaner og international konkurrence er grundlæggende vilkår. I den situation er TV2s igangværende digitale transformation af stor betydning, og virksomheden står således godt rustet i forhold til fremtidens udfordringer, slutter han.