Betalings TV har et problem

Lige i hælene på det der – i bred forstand – kan kaldes for Premium pay TV finder vi som bekendt kabel TV og Medielicens.
Og nu hvor high pay betalings TV, for længst er overgået til kun at kunne findes i hjem hvor far ser fodbold, motorsport eller golf, lever Kabel TV fortsat.

I det mindste her i landet, hvor en stor brugergruppe fortsat køber kabel TV som en del af deres husleje, mens andre blot betaler som en vane.
Nu bliver DRs medielicens – måske – snart en del af skatten, hvilket med et slag understreger hvor uendeligt fjernt politikerne er fra fremtidens beslutningstagere og hvor “skide sure” politikerne kan forvente at denne gruppe “milleXZials” snart bliver på dem.

Nye tal fra Deloitte, der netop har sluppet deres “new Digital Media Trends report”, viser nemlig at de unge – på ingen måde – hverken gider eller vil betale for “betalings TV”, der – lidt løst – herhjemme kan oversættes til “dyre” film eller sports kanaler, kabel TV og medielicens, uanset hvor meget den gemmes væk som en ny skat, der spiser de unge borgeres bundfradrag.

Hvorfor skulle de også gøre det.
Der er et utal af streamtjenester der tilbyder det samme indhold til 5-10 procent af prisen.
Og det er – netop her – problemet skal findes.

De unge, der – i dette tilfælde – er “milleXZials”, der – typisk – er født op til og efter 2000 – synes kort og godt ikke at “pay-TV” ( hvilket altså også inkluderer DR via skattebilletten her i landet, sådan rent prismæssigt ) er udgiften værd.

Rapporten, der har talt med 4000 af de her “milleXZials”, konstaterer ydermere at 70 procent af de adspurgte mener at de får “så lidt” for deres penge, at de gør endog store krumspring for at undgå at komme til at betale.

En udvikling der har været udtalt i England de sidste par år, hvor de unge derfor havde fundet ud af at bruge deres forældres adgang til BBC.
Et hul der nu er lukket, hvorfor seertal til alt der er “ungt” på BBC TV er faldet med 40-50 procent.

Tilbage i Deloitte analysen forklarer 56 procent af de unge at de – indtil videre – har beholdt deres betalings TV kanaler, fordi disse er “bundled” med deres internet.

Deloitte har også spurgt ind til brugsvaner.
Og her har de sammen med 21 procent af de adspurgte fundet frem til at de ( 21 procent ) rent faktisk ser så lidt TV, at selv det mindste kabel TV abo, er “for dyrt” i forhold til deres “forbrug”.

Mellem 16 og 22 procent af “Generation Z”, “millennials” og “Generation X” husholdninger har ydermere aldrig haft “kabel TV” og ved sikkert ikke engang hvad et “high pay-TV” abo, er.

jamen, stremer det så?
Jep.

70 procent af “Gen Z” husholdninger har en eller flere streaming abo’er.
De såkaldte “millennials” er oppe på 68 procent mens “Gen X” kun er nået op på 64 procent.

Hver eneste uge streamer 70 procent af “Gen Z” og “millennials” en bunke film.
60 procent af “Gen X” ser også lige et par streamede film.
69 procent af Gen Z streamer TV shows, mens 66 procent af “millennials” og 55 procent af “Gen X” binger serier.

I den forbindelse er det vel nærmest en underdrivelse at mene at regeringen har læst den unge del af befolkningens “behov” helt forkert, nu hvor et kommende medieforlig ser ud til at ende som en ekstra skat, uanset hvor lidt den enkelte borger bruger det tilbud, der jo ikke ligefrem kan sammenlignes med en uddannelse eller infrastruktur.

Rapporten konstaterer slutteligt at “MilleXZials” konsekvent leder efter – og forbruger – “high-quality”, “original video content”, som de ser hvor og når de kan.
På hvad de vil.

De unge ser med andre ord ikke TV.
Men de kigger på en masse levende billeder på det apparat der nu er nærmest.

Det er muligt at læse hele Deloittes Rapport her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *