Ny VLAK TV kanal bliver en slags retro dk4 uden budget

Det kommende medieforlig, der skal forhandles frem til sommerferien, men som forventes først at blive vedtaget efter, i følge DF, viser sig nu også og indeholde en TV kanal, af de sære.
Kulturministeren står nemlig med 50 millioner kroner om året i hånden, der er ørermærket til en ny TV kanal, der må koste “En Halv Radio 24syv”, og som må klare resten ved at sælge reklamer.
Kanalen må ydermere også tjene penge på andet, hvilket jo lyder rigtigt venligt, nu hvor det nye sort jo er TV reklamer.

TV2 har tilsammenligning de sidste rigtigt mange år, konstateret at den eneste måde deres TV kanaler kan overleve på, er ved at “tvinge” befolkningen til at abonnere på dem.
Det er efterhånden mange år siden at det har været muligt at få øjnene i noget som helst fra TV2, uden at betale for det, og en masse andet.

Bevares, den nye kommende kanal, “Den Halve P1”, der forøvrigt har et endnu mindre budget end Radio 24syv, der nu bliver mindre, har jo vilde 50 millioner kroner i støtte og kan – helt sikkert – finde plads på kabel TV, hvor der jo kun er 250 andre kanaler, med mere indhold, bedre budgetter, og kapital til nye initiativer.

Igen.
Det er jo ikke ministerens problem.
Hun skal blot symbolisere en liberalisering af markedet, og så ellers – glemme at forklare – at det hele jo bare handler om at smadre DR i håbet om at Føtex vil lave en masse madprogrammer (?) på den nye kulturkanal.

Den omtalte 50 millioners TV kanal, der – åbenbart – er en del af medieforliget, er i følge Politiken en kanal der skal indeholde “kultur og folkeoplysning”. ( “morgensang med Dansk Supermarked” eller “Folkemøde på Bornholm med Bilka” ?)

Dermed er det måske i virkeligheden sådan en slags lokal TV TV kanal, hvor de mest succesfulde jo mindst havde 2-300 seere om året, der i 80erne.
Fordelt over hele landet, med et årsbudget der er mindre end hvad en enkelte streamer køber outdoor reklamer for, skal det nok blive en rigtig spændende kanal, som absolut ingen kommer til at se.

Igen.
Kulturministeren får taget lidt flere penge fra DR, og får gjort plads til at store private medieaktører, kan overtage et marked, der har det netop så elendigt, at selv Egmont og Aller, stadig er langsomme til at sige “tak, den køber vi”, uanset hvor stor en foræring det ligner.

Maiken Wexø, der har “rodet lidt med TV”, har – ikke overraskende “svært ved at se, hvordan rammerne for den nye tv-kanal skal hænge sammen”.
Hun har mindst 20-30 års erfaring med de “rigtige tal” og ved – som eksempel – at DK4 startede med et budget der minder om 80 millioner kroner om året.
For tyve år siden.

Hun siger til Politiken:
-Det virker, som om politikerne har talt for lidt med dem, der ved, hvordan forretningerne hænger sammen, og hvad der skal til for at lave tv. Det er en rimelig kompliceret affære at drive en tv-kanal, slutter hun og understreger at “de kommercielle tv-selskaber” formodentligt end ikke ønsker en TV kanal, der ingen fremtid har.

For eksempel blandt seere under 50 år.
De såkaldt unge seere, har som bekendt ikke længere tid til “indhold uden substans”.
50 millioner kroner i støtte kroner, er formodentligt ikke engang nok til huslejen for mediehus på en realistisk størrelse.
Indholdet må formodes at blive derefter.

“Radiokanalen”, der også skulle komme, kunne kaldes for “33 procent af Radio 24syv”.

Her har ministeren virkeligt kigget på fremtiden.
Denne kanal skal nemlig “kun spille kultur og klassisk musik”.
Formodentligt 25 timer i døgnet, mod at der tikker 30 millioner kroner ind på kontoen, hvert år i januar.

Igen.
Der er sikkert en flok ældre levemænd og kvindeligt operagængere fra nordsjælland, der er frisk på at lytte med.

Desværre koster klassisk musik jo også lidt rettighedshaverne, så der går nok ikke mange minutter før den ellers fine koncert bliver afbrudt af reklamer for proteser, prostata operationer og hospice ophold med indbygget wellness til et skvat over 5000 kroner om dagen.

Mette Bock har netop præsenteret “det fulde regnestykke” til de inviterede partiers medieordførere.
Hvilket formodentligt er årsagen til at Socialdemokratiet var ude og snakke penge igår.

Selv om at det lyder som om at der kommer mange nye og spændende ting, skal der nemlig fortsat spares 1,1 milliard kroner om året over de næste fem år, på medieområdet.
Gad vide om det ikke ender med at koste produktionsmiljøet kassen, blødgjort af de 220 millioner kroner i Public Service Puljen.