De unge ser det jo på mobilen

Amazon, der ser ud til at have ørene helt nede ved jorden, er efter sigende på vej med et nyt produkt.
Produktet, der – måske – ender med at komme til at hedde Amazon Fuse, er i den forbindelse ganske interessant.

Der ser nemlig ud til at være tale om noget så sært som et “mobil telefon abo”, der – formodentligt – kun virker på mobilen.
Altså lige indtil de unge finder ud af at “streame” ( f.eks. via Air Play ) til deres TV.

Det er nu såmænd heller ikke det der er “styrken” ved deres næste produkt.
Det er derimod måden hvorpå de har planer om at sælge denne nyhed.

Som Variety har fået det under neglene, er der her tale om et produkt der “enables international partners to offer Amazon subscription services to their customers”.

Amazon har med andre ord besluttet sig for at konventionelle Telcos skal kunne sælge Amazon “prime” i en “Fuse” version, som en del af deres mobil abo, der – som herhjemme – pludselig inkluderer et produkt der spiser en masse data.

Lige præcis hvad en masse Telco’s uendeligt gerne vil sælge.

Hvad indholdet så bliver, og om Amazon kan få de unge til at “se fjernsyn” på deres mobil, er – naturligvis – fortsat usikkert.

Omvendt skal du ikke forbi særligt mange arbejdsplader eller kantiner, før du har oplevet at rigtigt mange såmænd ser “TV” på deres mobil.
I arbejdstiden og i pauserne.

Fuse er i den forbindelse fortsat ukendt i forhold til indhold.
Omvendt ville det undre hvis det ikke – som eksempel – bliver muligt at se deres “Tolkien” investering på mobilen, når den bliver sendt om et par år.
Som vi forstår det, har Amazon investeret 250 millioner dollars alene i rettighederne, hvorfor de lover hele 5 sæsoner, her længe før produktionen overhovedet er startet op.
Amazon Fuse
Noget det kommende samarbejde med lokale Telco’s såmænd heller ikke er.
Igen.
Der skal sikkert ikke meget fantasi til at forestille sig at virksomheder der lever af at sælge data, ikke vil være friske på at sælge produkter der kræver at kunderne køber en masse af deres data.
Som eksempel tyder en del på at vi her i landet er blevet så vilde med data at vi ikke kan rejse ud af landet uden at tage en masse med os.
3 har således netop opdateret alle (?) deres mobile abo’er, til at inkluderer 20GB om måneden i udlandet.
Det er pænt meget, til at se Netflix på, i den uge familien er på Rhodos.

Amazon, blander sig uanset ind i krigen om seerne, når de ikke er henne foran deres TV.
HBO har længe tilbudt deres “HBO Go” i blandt andet USA, hvor det er muligt at se en del af HBOs indhold på mobile platforme.
Noget forbrugerne efter sigende er glade for.

Herhjemme har specielt TV2 vist sig at være godt fremme i skoene og der var næsten øjeblikketligt da hovedkanalen overgik til at blive en betalingskanal, mulighed for at købe adgang til denne via mobiltelefoner.

Så gad vide om Amazon Fuse ikke har en fin chance for at blive en del af rigtigt mange menneskers hverdag, når produktet bliver tilbudt, på et tidspunkt.

Skulle du i den forbindelse tro at der går lang tid, tager du fejl.
Amazon har lagt billet ind på et såkaldt “trademark” i sidste måned, der siger at “Fuse” bliver en slags “transmission of entertainment services, including video and audio, over mobile networks and the internet”.

Amazon ser i samme omgang ud til at være på vej med en eller flere musiktjenester, da “Fuse” ud over Amazon Prime Video, også skulle tilbyde “Music”, “Kindle”, til et par hundrede millioner kunder.

Det kunne måske ligefrem tænkes at eksisterende kunder er de første der bliver tilbudt dette “add-on” og at kunderne dermed kommer til at optræde som en slags ambassadører, der sørger for at nyheden bliver markedsført på et personligt plan, når det eksisterer på et tidspunkt

One thought on “De unge ser det jo på mobilen

Kommentarerne er lukket.