NewTek viste Connect Spark Pro frem

NAB2018 bød som bekendt på rigtigt mange nyheder.
Desværre er de mest interessante også de mest nørdede, hvorfor vi var nødt til at finde stavepladen frem for at kunne komme ind på en spændende nyhed fra NewTek.

NewTek, er for længst “gået IP” hvilket betyder at deres kunder kan smide deres Triax og fiber ledninger i havet, eller sælge dem til andre, der heller ikke er kommet videre, og blot suse ned og hente et par – billige – kilometre Ethernet ledning i stedet.
Connect Spark Pro
IP er jo – som bekendt – det nye sort.
Og selv om at det lynhurtigt bliver endog super kompliceret, er den korte forklaring at der er en bunke begrænsninger i de nuværende “principper” de fleste broadcastere arbejder ud fra.
Den mest udbredte standard, SDI, er – bevares – stadig smart.
Problemet er blot at der fortsat er tale om en properitær standard, ganske som at der “kun er så meget plads” i de ledninger SDI overføres via.
Det er derfor vi hele tiden kan læse om 3G, 6G, 12G, og sikkert snart 24G, der kort fortalt handler om hvor meget data der kan sendes igennem de her “SDI ledninger” der – delvist – er problemet.
Det er reelt der hvor ledningerne sidder fast, problemet skal findes.

Uden at gå alt for langt ind i den udfordring, er der – mere eller mindre – ingen grænser for hvad du kan sende igennem en lille bitte ethernet ledning.
Igen.
Det står og falder med “stikket i væggen”.
Men da det nu er muligt at sende 100Gbit/s og – sikkert endnu mere – igennem en enkelt lille ledning, der – stort set -intet koster, er det altså økonomisk “smart” at overveje IP i stedet for SDI.

Det er der også mange der gør.
Desværre har producenter af udstyr der holder samme høje “sikkerheds niveau” besluttet sig for at det skal koste kassen over overgå til IP, hvilket har fået de fleste broadcastere til – at vente – hvilket kan oversættes til at de blot bliver hvor de er.
Den hardware de allerede har investeret i, som bestemt heller ikke var billig, virker jo stadig.
Så hvorfor kigge mod fremtiden, når seertallene dropper som en sten i en sø, suppleret af de “værdifulde” seere ikke længere gider betale for premium TV længere.

Så broadcasterne bliver hvor de er, indtil videre.

Det har NewTek nu prøvet at gøre op med, i en årrække.
For et stykke tid siden, opfandt de således en standard de kalder for NDI, der – i første omgang – kom ud i en komprimeret ( IP baseret ) “kvalitet”, der – konkret – ikke tilbød båndbredde nok til at den var “interessant” for broadcastere.

Det ser ud til at have ændret sig på dette års NAB.
NewTek kunne nemlig vise deres Connect Spark Pro på NAb2018, der – som de selv skriver det – kan konvertere 4K til NDI, i en fart, og til store båndbredder.

Dermed kan broadcastere – og andre – i princippet konvertere deres – konventionelle – kamera kæder, eller distribution fra SDI til IP, for, relativt få kroner.
Igen.
Connect Spark Pro er fortsat mest målrettet “mindre broadcastere” der har en masse HDMI, der jo ikke ligefrem kan siges at være “en professionel standard”.
Omvendt findes der nu så mange SDI til HDMI convertere at det – burde – være muligt at konvertere SDI kameraer eller enheder til HDMI, og så ellers bruge Connect Spark Pro til distribution af signaler.

Som eksempel vil det være muligt at sende – over WiFi – fra alle typer kameraer, over dette Connect Spark Pro “netværk”, der jo – blandt andet – kan sørge for at du ikke behøves trække fiber ud på en festival.
Vi gætter på at det vil være muligt at finde frekvenser eller andre måder at sende på, så de der 80.000 mobiltelefoner, der er igang på Roskilde, ikke spiser din båndbredde.

NDI, og IP baseret produktion eller distribution, er altså stadig en kompliceret størrelse.
Virkeligheden, hvor du overgår “delvist” til IP, kommer dog snigende, da Connect Spark Pro allerede nu kan flytte 4K UHD video, med hvad producenten selv kalder for “near-zero latency”, hvorfor det – i princippet – er muligt at flytte billeder der bliver sendt over IP fra – lad os bare sig Roskilde – til TV Syd, der sender live fra en festival via WiFi til det der Internet.
Og hvis der ikke er – for mange “huller” i det den dag – er signalet blot et par frames forsinket når det kommer ned til stationen.

Og jo, rapporteren kan bare stille hendes kamera op, henne ved det nærmeste hot Spot eller henne ved det nærmeste POE Ethernet stik, vende skærme, huske at tænde for det – og den medfølgende Connect Spark Pro boks – hvorefter stationen kan se hende.
Har de så lyst til at tage signalerne ned i 1080P, er det naturligvis også muligt.
Connect Spark Pro
Igen.
Det er helt sikkert lidt mere komplekst.
Men når stationens teknikere først har fået det hele til at virke, burde det være muligt at tage en kasse og et kamera under armen, og så ellers sende løs fra det nærmeste ethernet stik.
Eller hvis det skal være helt ude i naturen, via det hot spot journalisten etablerer med hendes mobil.

Fik vi nævnt prisen.
Det koster 995 dollars at kunne alt det vi – cirka – tror at en fremtid med IP kan håndtere.
Et gæt er at sommerens mediefest for mediefolk, bliver et stort IP helvede, hvilket omvendt kunne ende med at vise at det rent faktisk er muligt at komme igang med IP på andre og langt billigere måder end med en af de – pænt pebrede – rygsække der stadig er ganske populære.

Hmm.
Måske man kan putte en NewTek Connect Spark Pro i rygsækken og lade den sende hjem via mobilen.
Du kan læse mere om nyheden her.
Specs finder du her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *