Bunken af Emmy serier på DR1 vokser

Danmarks Radio der allerede har et udtalt Nordisk dramasamarbejde, ser nu ud til at have besluttet sig for deres seere nu skal have adgang til endnu flere via tiltaget “Nordic12”.
Som du har gættet er dette nye – udvidede – samarbejde det samme som vi allerede kender som det nordiske samarbejdet mellem DR, YLE, SVT, NRK og RÚV.
“Nordic12” skal bare få samarbejdet op i næste gear.

Nordic12
Samarbejdet, er således nu så omfattende at samtlige Generaldirektører for DR, YLE, SVT, NRK og RÚV idag mødes og sammen fortæller om denne nyhed.

“Nordic12”, vil ud over at tilbyde mere nordisk indhold på DR1, også tilbyde indhold til streaming.
Og selv om at det ikke kan overraske er aftalen ligeså simpel som den er oplagt.
Nordic12

“Nordic12” betyder nemlig at der er indgået en aftale om distriibution af 12 “nyproducerede nordiske public service-dramaserier”, der vil være til at finde på DR, YLE, SVT, NRK og RÚVs hovedkanaler, suppleret op med muligheden for at kunne se dem online i “meget længere tid”.

Og selv om at en enkelt Emmy eller to ikke er en garanti for at den enkelte drama serie nu er et hit, så er seks af slagsen straks noget andet.
Seks ud af de seneste 15 Emmy-priser er nemlig gået til nordisk drama. ( Uden at være helt klar over hvordan DRs marked føring regner den ud, er en af disse uddelt som en æres Emmy, men det er jo også fint.)
Nordic12
Enkelte kunne i den forbindelse ydermere overveje at kigge på hvor til disse Emmyer er gået de sidste mange år.
Igen.

På den måde bliver vi jo beriget her i landet med en masse vindere, der “skiller sig ud i den stigende mængde af globalt fiktionsindhold”, som DR videre skriver det.

Nordisk drama har nemlig “fokus på nordisk kultur, identitet og virkelighed” og har “modet til at sætte kontroversielle emner som tro, krig, politik, ungdomsliv og moderne familierelationer til debat”.
Nordic12
Den sidste Emmy der ikke var en æres Emmy, gik således til NRK for deres “Mammon II”, der – som du har gættet er sæson 2 af “Mammon”.

DRs Maria Rørbye Rønn forklarer:
-Vi sætter i dag vores nye dramasamarbejde i søen, som styrker adgangen til nordisk kvalitetsdrama. Samtidig skal det være med til at sikre, at drama forbliver et stærkt kendetegn ved det nordiske public service-indhold i fremtiden, starter hun og fortsætter.
-Drama er den oplagte vej til at nå bredt ud til de nordiske brugere med indhold, der handler om vores fælles kultur og identitet, og som kan binde Norden sammen på tværs af sprog og generationer. Når vi som public service-udbydere står sammen i Norden, står vi simpelthen stærkere og med et bedre tilbud til seerne, fortsætter hun.
-Vi ved, at danskerne sætter pris på den nordiske fiktion og drama, og derfor er det en glæde for mig, at vi over den kommende tid kan opbygge et stærkere public service-dramatilbud på DRTV, der langt bedre matcher brugernes behov og vaner i en digital tid. Brugerne vil fremover få mange flere nordiske dramaserier, der vil være tilgængelige i længere tid. Nordic12 er derfor et ambitiøst bud på, hvordan vi som public service-udbydere kan tænke nyt, stå stærkt i forhold til de globale giganter og bringe nordisk kvalitetsindhold bedst muligt ud til seerne og brugerne i Danmark og i resten af Norden, slutter DRs generaldirektør.
Nordic12
Her de første “Nordic12” dramaserier seerne kan se frem til at opleve på DR1 i 2018/2019
Hjemmebane (Heimebane) – NRK
Blind Donna – YLE
Manners (Mannasiðir) – RÚV
Hooked – YLE
Liberty – DR
Herrens veje 2 – DR
De dagar som blommorna blommar – SVT ( ude julen 2018 på SVT )
Sommaren 68 – SVT – går i optagelse den 4. juni
Hjemmebane 2 /Heimebane 2 – NRK
Bedrag 3 – DR
Bonusfamiljen 3 – SVT
Twin – NRK – formodentligt optaget – men er i postproduktion

Vi har fundet lidt promoer.

Blind Donna trailer from Yle Sales on Vimeo.


Hooked (Koukussa) from Audiovisual Finland on Vimeo.