Første DK Netflix Original

På fredag er der premiere på “The Rain”.
Og selv om at det måske ikke lige er den serie du har lyst til at binge i den kommende weekend, er det pænt sikkert at du enten kommer til det alligevel, eller i det mindste kender nogle der har den plan.

Der er nemlig – uofficielt – og i følge et løst estimat op imod 1 millioner Netflix kunder i dette land.
Og nu hvor det er muligt at dele sin konto op til fem gange ( cirka ) er der altså op imod 5 millioner mennesker der kunne vælge at se denne serie alene, eller – for eksempel – 3 millioner der kunne vælge at se den 2 sammen.
The Rain Netflix
Gør de det, har serien en pentration på 100 procent, hvilket selv “Matador” ikke kan siges at have.

Uanset hvor mange der kigger med, får vi sikkert aldrig at vide hvor mange der rent faktisk endte med at gøre det.
Hvad vi dog ved, er at det er pænt sikkert at mange ender med at tjekke “Rain” ud, her den 4. maj.

I den forbindelse er der flere “overraskelser”.
Skuespillerne taler som eksempel dansk, hvilket jo er totalt anormalt på Netflix, ganske som att location er her i landet, og ikke i USA.
Der er dog det der med at det foregår ude i fremtiden, efter noget med en virus.

Det finder du ud af når du ser serien.

Og selv om at det nærmest er banalt, bliver der rent faktisk skrevet “TV historie” når er er premiere, da det “er første gang”, i følge medierådgiver Keld Reinicke, at et større dramasats, hvor der tales dansk ikke får premiere på DR1 elller TV2.

Han siger til Ritzau:
-Nu ser vi første gang, at en international streamingtjeneste reelt går ind og investerer i danske fiktionsproduktioner. “The Rain” er første eksempel, men det er næppe det sidste, understreger han.

DR kan i samme omgang fortælle at hele 46 procent af befolkningen nu “streamer” film og tv-serier, hvilket ærligt ikke kan overraske nu hvor der 1,5-2 millioner streamkunder i landet.

DRs tal fortæller ydermere at det er hele 37 procent der streamer Netflix.

Og det er – igen i følge Reinike – derfor at der nu kommer lokale produktioner.

Det er for at fastholde de kunder der allerede er i butikken, der ellers – på ingen måde – var ved at forlade deres Stream tjenester.
The Rain Netflix
Keld Reinicke siger
-Derfor tror jeg, at vi ud over at se mere fiktion kommer til at se flere faktabaserede lokale produktioner i de kommende år, starter han og fortsætter.
-Den store dokumentar om ubådsmordet for eksempel – for fem år siden var det et spørgsmål, om den blev sendt på DR eller TV2. I fremtiden kan den lige så godt dukke op på Netflix eller en konkurrerende tjeneste, slutter han og ser ud til at have glemt at den netop ikke blev sendt på hverken DR eller TV2, men derimod på Discovery.
Med mindre at der blev sendt flere “store dokumentarer om ubådsmordet”.
For en god ordens skyld er ViaPlay på vej med et utal af “danske” serie produktioner, hvor der tales dansk.
HBO Nordic og potentielt Amazon skulle ligeledes være på vej med produktioner optaget på det lokale sprog, finansieret af lokale støtter kroner.