TV2 lover folke og boldfest

Er du til FIFA VM 2018, er der godt nyt.
TV2 vælger også at satse hårdt på denne begivenhed, hvilket burde betyde at der bliver sendt netop så meget VM i fodbold fra den 14. juni og frem til den 15. juli, på alle deres platforme.
Konkret på TV2, TV2 Sport og TV2 Play og på en storskærm i Parken. 

Den sidste – altså skærmen – tages først i brug den 16. juni, hvor alle der møder op vil kunne se Danmarks første kamp.
Den mod Peru, hvilket tyder på at netop den kamp bliver lidt af en folkefest.

Bedst af alt kommer Morten Ankerdal til at styre det meste, da han er vært, hele vejen igennem.
Enkelte der har været på månen har måske allerede glemt at VM i fodbold, denne gang bliver spillet i Rusland.
Og nu hvor det er 21. gang i historien, der bliver spillet VM, kan dem der glæder sig, se frem til at hele 32 hold kommer til at spille om ære og lidt til.

Og så er vores helt eget landshold jo også med.
Dermed har vi for første gang, siden VM i Sydafrika i 2010, vi har muligheden for at vinde.
Spørgsmålet er så bare om det er den plan Åge Hareide har.
Det er det nok.
VM i fodbold på TV2 2018
Nu fik vi nævnt at TV2 stiller en stor skærm op i Parken.
Og da planen er at at lave en “Stor fodboldfest”, har de tænkt lidt over sagerne og lover i samme omgang “tørvejrsgaranti”, hvilket jo ellers kunne ødelægge en ellers udemærket fest, hvis publikum sådan lige regner væk.

Sportschef Frederik Lauesen glæder sig.
Han siger:
-VM i fodbold er i mine øjne det ypperste inden for fodbold. Og så er det heldigvis helt specielt i et år, hvor det danske landshold deltager. Vi håber på en kolossal interesse fra danskerne til denne kæmpestore begivenhed både på tv og på vores digitale platforme. Vi glæder os til at dele fodboldglæden med danskerne. Og så krydser vi fingre for dansk succes – så kan det blive rigtigt stort ligesom ved VM i 1986 eller 1998, starter han og fortsætter.
-Vi har arbejdet længe og hårdt på at lave en festlig ramme til de danske kampe, som TV2 sender. Og til den første kamp vil vi gerne invitere danskerne i Parken, hvor Danmark-Peru kan ses i Ultra HD-kvalitet på Europas største storskærm. Endda fra plænen i Parken, og så er der tørvejrsgaranti, slutter han.

Rent redaktionelt er TV2 også helt på forkant.
Allan Hvid, redaktionschef på TV2 Sport, forklarer:
-VM på TV2 i år bliver ekstraordinært, nu hvor Danmark er med igen. Det er helt unikt, og det glæder vi os helt vildt til. Det danske landshold er for alvor populært igen, og der er mange gode historier, vi kan fortælle. Så jeg glæder mig rigtigt meget til, at vi både kan dække kampene og det danske landsholds præstationer, men også at vi kan gå tæt på landsholdet og spillerne, slutter han.

Til formålet garanterer de at Morten Ankerdal, er på pletten hele tiden, suppleret af blandt andet Thomas Kristensen og Thomas Sørensen. 
Ellers kan seerne se frem til at høre på Morten Bisgaard, Jan Michaelsen, Glen Riddersholm, Peter Sørensen, Troels Bech, Niclas Jensen, Bo Henriksen, Kasper Hjulmand, Thomas Frank og mange andre.

I Rusland, finder seerne Flemming Toft og Kasper Lorentzen, der ved alt der er værd at vide om andre VM-landshold, som Frankrig, Australien og Peru, der jo er såkaldte gruppemodstandere.

Allan Hvid forklarer:
-Vi sender ikke en masse fodbold på TV2 til hverdag. Derfor har vi været ude og sammensætte et hold af medkommentatorer og eksperter, som er hyret ind til VM. Og når jeg ser på, at vi har Thomas Sørensen og Thomas Kristensen til at kommentere Danmarks kampe, og at vi blandt andre har Glen Riddersholm, Niclas Jensen, Troels Bech, Kasper Hjulmand, Peter Sørensen og Thomas Frank tilknyttet, må jeg sige, at jeg er rigtigt tilfreds med det hold af eksperter og kommentatorer, det er lykkedes os at sammensætte, starter han og fortsætter.
-Det er folk, der ved, hvad de taler om, og som alle har erfaring med fodbold på allerhøjste niveau. Vi vil lave en dækning, som både favner analyse og faglighed samtidig med stemning og folkelighed, slutter han.
VM i fodbold på TV2 2018
Blandt de kampe der med garanti ender på hovedkanalen bliver åbningskampen Rusland-Saudi Arabien, Portugal-Spanien, Tyskland-Mexico og Tyskland-Sverige.
Enkelte andre bliver sendt på TV2 Sport og TV2 Play.
Enten live eller forskudt, da der jo er tidsforskel og andet at tage hensyn til.
Der bliver også produceret såkaldte sammendrag af alle kampe, der kommer på TV2 Play i det sekund det er muligt.

Og da det hele jo ikke skal gå op i aktualitet, bliver der også sendt en række dokumentarprogrammer i perioden. Blandt andet et hvor Flemming Toft går tæt på det danske landshold.
Der er desuden plads til “Nordmanden og landsholdet”, der er en “helt ny og længere dokumentar om fodboldlandsholdet med særligt fokus på landstræner Åge Hareide”.