DR ligger lidt mere ud i byen

Når du kigger på P3 Guld næste år, er det – bevares – fortsat et DR program, der bliver sendt på en DR TV kanal.

Showet, der bliver sendt i januar næste år, bliver dog ikke produceret af DR.
Det bliver derimod Monday, der får denne ære.

Og da DR nu er gået i nærmest totalt selvsving, er det planen at optage dette show så langt ude på landet at de mange deltagere, der jo alle bor i København skal fragtes til location, et eller andet sted “vest for Storebælt”.

Tiltaget med at få dette format produceret eksternt og rigtigt langt væk fra hovedstaden, burde omvendt gøre landets kulturminister og støttepartiet, der vist fortsat insistere på flere flere sømandssange på et lukket P3, 0,1 procent mere glade for DR.
P3 Guld produceres af Monday i 2019
Uanset dette, kan interesserede glæde sig til at gense Hugo Helmig, der – i bedste DR stil er den “aarhusianske Hugo Helmig fra P3 Guld 2017”, der vel sagtens også må et smut langt ud på landet, for at gøre DRs politiske tæft lidt bredere.

Når det er på plads, glæder Monday sig helt sikkert til at producere “P3 Guld”, der i følge DR er “en af årets vigtigste begivenheder for dansk musik”.

Det ser dog ikke ud til at være en gennemovervejet beslutning sådan at sende P3 Guld i udbud.
Det er derimod en del af “den samlede økonomiplan for DR”, der blev besluttet tilbage i august, men som vi andre altså først hører noget om, nu.
Der blev det nemlig besluttet at sende P3 Guld, der kan høres og ses på P3 og DR3, i udbud.

DR følger dermed deres egen trend med at sende stadig flere produktioner i udbud.
“P3 Guld” følger nemlig efter “Aftenshowet”, der fra august ( i år ) skal produceres af STV og Bermuda.

DR3 redaktør Anders Thomsen, er glad.
Han siger:
-Vi er glade for de mange gode bud, vi har modtaget fra det danske produktionsmiljø, og for det samarbejde, vi nu har indgået med Monday. Nu begynder arbejdet med at planlægge næste P3 Guld med fokus på dansk musik og de danske musikere. Vi ser frem til igen at holde en stor åben, omfavnende hyldest, hvor musikken og kunstnerne hyldes i varm omfavnelse af alle musikelskerne, slutter han og bliver suppleret af kanalredaktør på P3 Steffen Raastrup.

Han siger:
-P3 Guld handler om at hylde musikken, de danske kunstnere og ikke mindst alle de danskere, der elsker musikken. I nye rammer uden for København giver det samtidig P3 mulighed for at vise og understøtte, at den danske musikscene er levende og vital i hele landet, slutter han.

Det eneste der fortsat er super hemmeligt, eller blot ikke afgjort, er hvem der skal være vært.
her Hugo fra Aarhus.