Ny Nordic Noir Viaplay Original

Viaplay ser ud til at – sådan i det stille – at have kastet sig over en serieproduktion, af de ekstreme.
Så udtalt at de end ikke har tid til at fortælle om alle de serier der er på vej.

De store linier, med de potentielt populære serier, har de naturligvis styr på.
Men hvad med “Straight Forward”, der er en helt ny serie, der foregår i København og Queenstown, New Zealand. 
Den er der da vist ingen der har hørt om før.

Nu er der så tikket lidt nyt ind om den serie, som Cecilie Stenspil har en ledende rolle i.
Nordic Noir Viaplay Originalfra Queenstown

Hun er – denne gang – en “svindler med samvittighed”, hvilket – cirka – kan oversættes til at hun kun “svindler” de “slemme typer”.

Som vi alle ved, er det jo netop de farligste at snyde.
De bliver jo både sure, og har – som regel – stadig lidt ressourcer, efter deu har snydt dem.
Og nogle bliver så sure, at de vil have hævn.

Noget der ser ud til at være på vej mod Cecilie Stenspils karakter i denne serie.

Som vi forstår det, har hun taget røven på “én af Danmarks værste forbrydere”.
Og så er det ellers at det “bliver farligt”.

På en eller anden måde starter serier derfor med at hun bliver “nødt til at efterlade sin mor og datter og flygte ud af landet”.

Og da hun – måske – ender i New Zealansk, er Viaplay altså på vej med en Original, der kombinerer Nordic Noir og Kiwi humor.
Formodentligt ikke en cocktail vi har set før.

Godt ankommet i Queenstown, som Robyn Ford, prøver vores heltinde så ellers at få fat i hendes mor og teenagedatter, og få dem til at kigge forbi.
Deres liv er nemlig også i fare, oppe i DK.

Desværre er Robyn Ford – åbenbart – så kendt at hun skal bruge en masse tid på ikke at blive genkendt ( opdaget ) hvor bekymringerne omkring familien, en meget vred, dansk politimand (spillet af Troels Lyby), en moderisk pusher og, lige om snart det new zealanske politi betyder at vores heltinde bruger en masse tid på at gemme sig på nye og sjove måder ( gætter vi videre på).
Nordic Noir Viaplay Original fra Queenstown
Cecilie Stenspil der spiller Robyn Ford fortæller:
-Det er en super interessant oplevelse at være en del af et så stort internationalt samarbejde. At få muligheden for at spille en hovedrolle og arbejde med nye kollegaer på den anden side af kloden er noget ganske særligt. Jeg glæder mig meget til at se det færdige resultat – Kiwi fjernsyn med et nordisk præg bliver en spændende og anderledes kombination, der ikke er set før, slutter hun og bliver suppleret af Head of Originals hos Viaplay, Nanna Mailand-Mercado.

Hun siger:
-Vi synes, at det er interessant, at en stor international produktion har lyst til at koble en dansk vinkel på fortællingen, som i dette tilfælde ender med at blive kernen i hele historien. Med samarbejdet mellem Viaplay og new zealanske produktionsselskab Screentime formår vi at blande genre og fortællestil og skaber derved noget helt unikt, som ikke er set før i Danmark, slutter hun, helt uden at komme ind på at der såmænd er tale om et Screentime Australia/Banijay International selskab der dermed har direkte relationer til produktionsmiljøet her i landet også.

Serien der kommer til at hedde “Straight Forward” er uanset dette, et nyt samarbejde, der sagtens kunne tænkes at gøre seerne glade.

Der er en bunke kendte danske spillere som Cecilie Stenspil, Troels Lyby, Vibeke Hastrup og Marie Boda og så er der et par heldige zealandske også, som Mark Mitchinson, John Callen, Stephane Garneau-Monten og Matthew Walker.

Mia Marie Borup, der er producer på Mastiff supplerer:
-Verden er blevet mindre og mulighederne for at arbejde sammen internationalt store, når vi nu kan skabe en serie i fællesskab med et produktionsselskab på den anden side af jorden. Straight Forward er en større international produktion og nogle af Danmarks allerbedste skuespillere har boet og arbejdet hårdt i New Zealand siden februar, og de er stadig i fuld gang med optagelserne dernede. Man kan virkelig glæde sig til at se de danske skuespillere vise helt nye sider af sig selv i en både sjov, brutal og rørende historie, slutter hun.

Det er planen at der kommer 8 episoder, på – gætter vi – 60 minutter, produceret af Mastiff med Screentime New Zealand distribueret af Banijay Rights & Acorn media Enterprises.

Der er fundet lokale penge hos Copenhagen Film Fund og TVNZ. ( TV station New Zealand)
Læs mere om Screentime her, hvor du også kan læse om deres internationale Production Services.

One thought on “Ny Nordic Noir Viaplay Original

Kommentarerne er lukket.