Canon FF er nu nede på 33K dollar

Folk der er i tvivl om at der reelt er 2-3 områder hvor de store producenter af kameraer satser, kan ikke længere være i tvivl.
Vi kender alle det der marked for “sub 10K $ cameras”.
Et marked der – herhjemme – kan omformuleres til “under 100.000 kroner” markedet.
her finder vi alle de populære kameraer som Sony FS5, FS7, Canons C300 mk1 og deres C200. Panasonic har netop meldt sig ind med deres EVA1, og der er sikkert flere.

Det nye marked, der er “sub 35K $ markedet”, er omvendt ved at gå amok.
Og årsagen er – sjovt nok – Canon.
Der forresten nu også sælger deres C300 mk2 som et “næsten sub 10K $ camera”, da prisen nu er nede på et “skvat over” de her 10K $.

Canon C700FF ligner et relevant 6K FF kamera
Tilbage i “sub 35K $ markedet” finder vi som tidligere Sony, med deres F55, der – mere eller mindre – er de fleste TV seriers ( i USA og i Canada, red. ) “go to” kamera.
Enkelte vælger andet.
Men F55, er den sikre vinder.
Bevares, der er Alexa, men der er altså en række udfordringer i forhold til Netflix og Amazon, der kun modvilligt godkender billeder produceret af dette kamera.
Ikke fordi de ikke er flotte.
Derimod fordi dette kamera jo ikke optager i 4K, der er en del mere fremtids sikret end 2,8K, som eksempel.
Panasonic er – igen – med her, med deres VariCam LT, der blandt andet imponerer med dual ISO, der – oprindeligt – var en ren Panasonic ting, der nu både findes på Sony Venice og som vist er på vej ind i flere kamera huse.
Den sidste producent, ud over RED, der – fortsat er helt sin egen med “fanboys og hadere”, er – endnu engang Canon.

De har nemlig netop brugt det netop afholdte Cine Gear Expo 2018 til at vise deres Canon EOS C700 FF frem.
Og – du sidder ned – det er prissat til 33.000 dollars.
bevares, sikkert uden en del af det tilbehør, du gerne vil have.
Igen.
Sådan er det jo også med alle de andre “huse”.
Og nu hvor der her er tale om lidt af et flagskib, der dog har en række indbyggede problemer, som vi vender tilbage til, er det nok værd at overveje.
Blandt de features der er sjove er:
5.9K Full Frame CMOS Sensor med DAF ( der kan vist nok kun optages RAW i 5,9K på den Codex recorder der kan tilkøbes.
EF-Cinema Lock Type Mount
Dual Pixel AF, Triple DIGIC DV 5
XF-AVC og ProRes optages på indbyggede CFast 2.0 kort.
Intern Full-Frame i op til 60FPS ( hurtigere ? med Codex recorder )
Intern 4K/Super35 Crop i op til 72FPS ( sensor crop )
Intern 2K/Super16 Crop i op til 168FPS
flere Gamma og Log Curves
Fuld ACES Support
Ekstern Raw Recording Option ( med Codex recorder )
Canon C700FF ligner et relevant 6K FF kamera
Skulle vi kigge lidt på de lidt mindre heldige detaljer, så er nyheden ( der skulle være i butikkerne ) være udstyret med en FF eller Full Frame CMOS.
Denne er dog kun FF i bredden.
Højden er 20.1mm, hvilket er 4mm mindre end FF.
Til gengæld er bredden 38.1 mm hvilket betyder at du kan skyde “meget bredt” ( 17:9 ) direkte på CMOS.
Til gengæld mister du en del/noget opløsning, hvis du overvejer at skyde anamorfisk.
4mm lyder måske ikke af meget. Det er dog stadig 16-17 procent, hvilket kan være relevant hvis dette kamera er med i overvejelserne og opløsning ( anamorfisk ) er relevant.
Slutteligt er det den kedelige detalje at Canon – næsten officielt – har pointeret at dette kamera aldrig kommer i GS – altså i en Global Shutter version, hvilket – igen – ikke betyder noget for de fleste.
Filmfolket må dog formodes at være mere friske på kameraer med GS.
Der findes i et af de oprindelige C700 kameraer, der er/var et S35mm kamera, der til gengæld var udstyret med GS, mod et DR ( dynamic range ) tab på en blænde.
Canon C700FF ligner et relevant 6K FF kamera
Canon ser dog fortsat ud til at oversample deres sensor, der er en 20.8 megapixels (6062 x 3432 ) der “kun” har en effektiv opløsning på 18.69 megapixels (5952 x 3140).
Da det hele bliver samplet ned til 4096 x 2160, er det dog fortsat et 4K kamera.
Lige indtil du investerer i en Codex optager.
Så er det pludseligt et 5952×3140 kamera, hvilket giver en af de højeste opløsninger i markedet.
Og til 33.000 $ er det 20-30.000 dollars billigere end et Venice, der er det eneste andet 6K kamera.

Rent teknologisk ser det dermed ud til at Canon løber fra et F55, suppleret af evnen til at kunne optage i den samme opløsning som et Venice.
Begge kameraer kræver dog en hel del ekstra udstyr, før de optager i 6K, ganske som at SloMO og andet sjovt, kræver endnu mere.
Som vi læse forleden, er Sony i den forbindelse på vej med flere nye licenser, der kan tilkøbes.
Vi gætter på at du – i tilfældet Canon – “bare” kan nøjes med at købe en Codex optager, der – omvendt – koster kassen. ( 7000 dollars, red. )
Her lige endnu en promo/forklaring på hvad dette kamera kan.

A Dishful of Dollars – EOS C700 FF from Canon Pro on Vimeo.