Svensk TV omsætning er på 24 milliarder

Indimellem burde vi nok kigge lidt på vores broderland Sverige.
Her har størrelsen Mediavision netop konstateret at omsætningen på TV, endte på noget der minder om 24 milliarder kroner i 2017.
Det er formodentligt tæt på det dobbelte af hvad vi er oppe på her i landet.
Og skulle man tro at deres marked derfor kunne tænkes at vise vejen for hvad vi – i det mindste – burde overveje at gøre, her i landet, er det på sin plads at kigge på den nyeste trend i Sverige.
Den såkaldte Web-TV del af markedet er nu oppe på 23 procent af hele TV markedet.
Og da det ekskluderer Public Service, er det altså ikke fordi den lokale afdeling af DR, bedre kendt somSVT, pumper PBS streams ud i markedet.

Det er med andre ord forbrugerne, der elsker “Web-TV”, der forresten er vokset mere end 20 procent, fra 2016 til 2017. ( tallene er fra 2017)
Markedet ( i Sverige ) er altså under en heftig omvæltning.

Web-TV er nemlig den svenske måde at skrive “alt der bliver streamet på”, hvilket dermed inkluderer alle streamtjenesterne, hvilket – gætter vi på – er årsagen til at alle nu tilbyder deres TV kanaler enten som stream ( flowTV streams ) eller som “pluk selv” ( som TDC kom med i sidste uge).
Mediavision, der løbende analyserer markedet i Sverige vurderer ydermere at udviklingen fortsætter i 2018.
De er dog ikke så venlige at de allerede nu kan komme med en form for prognose, selv om at vi snart er 6 måneder inde i året.

Det eneste de kan svinge sig op til, er at “traditionelt TV taber seere”, hvilket vi da vist også kan konstatere sker her i landet.
Mediavision gætter dog på at VM i fodbold, der spilles for tiden, hjælper flow TV lidt, da mange jo gerne vil se med.
Forventningen er dog fortsat at flowTV taber over 6 procent af seerne igen i år ( det gjorde de i 2017 ).

Markedet er med andre ord under udvikling.
Ikke afvikling.
Men det er klart at udviklingen – på sigt – kunne tænkes at betyde at broadcasterne bliver nødt til at udvikle deres forretning, til andet og mere end reklamer med mellemrum, sendt på en snor ( i flow ).

En anden gruppe der for længst har bemærket den udvikling er annoncørerne, der nu må have konstateret at deres reklamer på flowTV ikke længere helt fungerer som de gjorde før.
Igen.
Det er måske ikke lige deres kunder der er “first movers”.
Omvendt må man formode at de er begyndt at flytte sig, nu hvor tæt på en ud af fire er igang med at forlade flow TV.

Forventningerne fra Mediavisions side er ydermere at streamtjenester som Netflix, Viaplay og C More ender med at komme til at omsætte mere end 3 milliarder kroner i 2018, hvilket er mere end 10 procent af hele “TV markedet”.

Marie Nilsson, VD på Mediavision siger:
-2017 innebar en stark förflyttning av intäkterna mot streaming, vilket naturligtvis speglar ändrade konsumtionsvanor. Samtidigt är intäkterna på den traditionella TV-marknaden fortfarande starka, trots att konsumtionstillväxten i stort sett uteslutande sker på den digitala sidan. Det som driver just nu är att alltfler skaffar streamingabonnemang men också att de reklamfinansierade streamingtjänsterna ökar fort. Mediavision tror på fortsatt stark tillväxt under kommande år i och med att streamingtjänsterna förbättras och konsumtionen fortsätter öka slutter hun.

For en god ordens skyld baserer tallene sig på at det svenske TV marked havde et rekord år i 2017.
Noget af omsætningen kom – omvendt – fra netop mere web TV ( SVoD streams og streaming af flow TV kanaler ), så der er – indtil videre – plads til begge dele.