TV2 konstaterer at Echo virker

De unge elsker allerede Echo.
Så præcist ser det ud til at TV2 har målt på den målgruppe denne størrelse har.
Planen er – for dem der eventuelt ikke har bemærket Echo – at “lave indhold, som fanger de yngre brugere”.
Og nu hvor det ser ud at være tilfældet, har størrelsen altså indfriet sin funktion.

TV2 har nemlig kunne måle at hele 67 procent af dem, der følger med, på Facebook, er mellem 18 og 35 år, hvilket er præcis den målgruppe som TV2 er ude og lede efter.
Og nu hvor TV2 insisterer på at mene at TV2 Echo giver denne gruppe netop den mængde “aktualitet” og “samfundsmæssig relevans”, der kan opleves i “Echos journalistiske fortællinger”, fungerer formater, tankerne bag og alt andet, netop som det skal.

TV2 er unge med de 18 og 35 årige
Echo der i den forbindelse blot er 100 dage gammel, kan omvendt allerede nu se tilbage på “en række værdifulde erfaringer”, da størrelsen har “nået skarpe resultater”.

Alt sammen noget TV2 har besluttet at de vil analysere videre på, og bruge hen over sommeren og efteråret.

Som eksempel har TV2 Echo, i følge TV2 “fat i de yngre brugere”, som “mange andre medier” har “ringe kontakt med”.

TV2 Echo redaktionschef, Marie-Louise von Holstein, forklarer:
-Et af de tal, vi er gladest for, er, at 67 procent af vores Facebook-brugere er mellem 18 og 35 år. Vores valg af historier og temaer appellerer tydeligt til de yngre, og samtidig er det afgørende for gennemslagskraften, at vores redaktion helt overvejende er unge i alderen 20-30 år, som også er Echos målgruppe, starter hun og fortsætter.
-Vores forventning var, at kun 10-15 procent så vores fortællinger med lyd – hvorfor videoerne selvfølgelig altid er og fortsat vil være tekstede. Tallene viser imidlertid, at hos Echo slår 27 procent lyden til, og hvis brugerne ser mere end ti sekunder af en video, har 40 procent lyd på, slutter hun.

I konkreter kan TV2 Echo allerede se tilbage på enkelte videoer der opnår hele 300.000 views, fordelt på tv2.dk, TV2 Play, Facebook og Instagram.
De mange der kigger med, betyder at TV2 Echo på få måneder er blevet landets “syvendestørste danske videomedie på Facebook”, foran andre medier der har været igang i længere tid.

En af de historier som mange har set, er historien om Cæcilie, der “fortæller om, da hun i gymnasietiden mistede synet på først det ene øje og siden på det andet øje på grund af to uheld”.
Det har dog ikke forhindret hende i at “læse til psykolog”.

Marie-Louise von Holstein fortsætter:
-Vi har lært en del om, hvad der ikke virker for TV2 Echo, men vi er ikke færdige med at undersøge, hvad der gør Echo allerbedst. Helt afgørende er det dog, at det alene er unge i målgruppen, som har hovedrollen i vores videoer, starter hun og fortsætter.
-Vi har held med at skabe debat og engagement om journalistiske historier, der debatterer for og imod aktuelle emner. Fortællingerne vækker følelser, debat og nysgerrighed, og når vi nogle gange har præsenterer samme indslag på TV2s Echo Facebook og på TV2 Nyhedernes Facebook, kan vi konstatere, at de unge har en bedre debattone end de ældre brugere. De unge er søde og konstruktive i debatten med hinanden, slutter hun.
TV2 er unge med de 18 og 35 årige
Der er også blevet plads til videoer om selvmordsforsøg og psykisk sygdom.
-Vi vil også vise videoer om det, der gør ondt, som det f.eks. sker i vores fire minutters-video om selvmordsforsøg og psykisk sygdom. Den fortælling slutter med opfordringen til at tale om at være psykisk syg og sige til, når man har brug for hjælp, fortsætter Marie-Louise von Holstein.
-Vi startede TV2 Echo med mange fortællinger på blot ét minut – vi mente, at det var, hvad de unge ville bruge af deres tid. Vi blev imidlertid jævnligt mødt af brugere, som sagde, at ”traileren var meget god, men hvornår kommer den rigtige historie?”.
Hun forklarer:
-Vores brugere vil gerne se væsentligt mere end ét minut, hvis videoen er god, og det betyder også, at vi nu kan folde vores fortællinger bedre ud og lave mere helstøbte videoer, slutter hun.
Herunder en af de videoer du kan se på FaceBook