DR på vej med kristent TV

Nu hvor det ser ud til at være blevet tid til at diskutere det moderne “frisind”, blandt andet i forhold til produktion af spillefilm, som et enkelt politisk parti mener er blevet “for moderne” følger DR op med et format, der kigger lidt på det samme.

Formatet, som DR kalder for “Adam & Eva” skal nemlig se på om vores “kristne moralske kompas” er gået galt i byen, eller om det hele såmænd er fint nok.
Alt sammen noget seerne – på DR K – kan se frem til at opleve Adam Holm og Eva Selsing diskutere fra den 21. august.

Formatet der med andre ord er et nyt “trosprogram”, lader Adam og Eva diskutere moral, med udgangspunkt i “vores kristne kulturarv”.
Som eksempel er det planen at diskutere om det nu kan være rigtigt at “vi nu nærmest kan tillade og tilgive alt”.
Bedst af alt er Adam Holm en “frisindet ateist”, mens Eva Selsing er reaktionær kristen.
Og da de så ellers er “taget på tur rundt i Danmark for at møde virkelighedens moralske dilemmaer”, er der lagt i ovnen til en diskussion af “hvor frisindet har placeret os som mennesker i dag”.
Mennesker der ofte “styrer uden kristendommens moralske kompas”.

Redaktionschef Mette Offenberg fra DR Historie, Tro og Perspektiv siger:
-Med “Adam & Eva” tager DR K seerne med ud på landevejene og til lokalsamfund for at diskutere moralske dilemmaer for vores tid. Det sker uden for studiet og i mødet med mennesker, hvis skæbner belyser, i hvilken grad den kristne tro har indflydelse på danskernes moralske værdisæt i dag. Den frisindede ateist Adam Holm og den troende og konservative Eva Selsing repræsenterer to hovedstrømninger i dansk og europæisk kultur. Med dem får vi mulighed for at perspektivere en række af de centrale spørgsmål, som præger vores moderne verden, slutter hun.

Selve formatet kigger derfor ind i den swingerklub i Ringe Bubber plejer at besøge ( ?), hvor det er meningen at “diskutere om utroskab er moralsk forkasteligt, eller om vi skal sætte seksualdriften fri”.
Adam og Eva er nemlig sat i møde med “en swinger” samt “en kvinde, hvis kæreste bedrog hende i årevis”.

Og da der er afsat hele otte programmer til at tage rundt i landet med debattørerne Adam Holm og Eva Selsing, hvor de ydermere besøger “et fængsel”, “en gynækologisk afdeling”, “en kirke”, “en hjemmegående mor” og “et flygtningecenter”, bliver der masser af diskutere for både de medvirkende og seerne, der kan se frem til samtaler om utroskab, straf, abort, kristendommens indflydelse, flygtninge, moderskab og meget der “fylder vores moderne verden i et åbent land af individuel frihed og kristne, moralske dyder”.